Obligationer/tendens: Markedet i ventepositition inden vigtige PMI-tal

Udgivet den 24-01-2025  |  kl. 07:20  |  

Der venter en strøm af vigtige nøgletal fra begge sider af Atlanten fredag, når de første målinger af indkøbschefernes syn på økonomien i januar lander. Det ventes at holde handlerne i venteposition indtil de første tal offentliggøres i løbet af formiddagen.

Samtidig skal handlerne også orientere sig mod Japan, hvor centralbanken fredag morgen har strammet pengepolitikken. Her er den ledende rente blevet hævet med 0,25 pct. point til 0,50 pct. og er nu på det højeste niveau siden 2008.

Blandt fredagens nøgletal er der især fokus på de europæiske tal for servicesektoren, der kan få stor betydning for rentens retning, hvis de viser sig svagere end ventet.

Det vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der seniorøkonom hos Sydbank.

- Hvis PMI-indekset for servicesektoren ryger tilbage under 50, kan det sende renterne kraftigt ned og svække euroen meget. Det samme kan ske, hvis PMI-tallene viser, at de tyske og franske virksomheder har fået endnu mere travlt med at fyre medarbejdere i løbet af januar, skriver seniorøkonomen, der dog pointerer, at det ikke er hovedscenariet.

50 indikerer skillelinjen mellem tilbagegang og fremgang i indekset.

PMI-tallene for eurozonen offentliggøres kl. 10. Indekset for industrisektoren ventes ifølge estimater fra Bloomberg at være steget til 45,4 fra 45,1 i december. Servicesektoren ventes at aftage til 51,5 fra 51,6.

Ud på eftermiddagen kommer der PMI-tal fra USA, og de er særligt interessante set i lyset af Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

- På den ene side kan de amerikanske virksomheder være begejstret for Trump-administrationens erhvervspolitik, hvilket kan få PMI-tallene til at stige. Derimod kan øget global usikkerhed trække tallene i den modsatte retning. Der vil blive holdt øje med, om det høje niveau for servicesektoren i sidste måned kan fastholdes.

Skuffende tal for servicesektoren kan presse renten ned, lyder det videre fra seniorøkonomen.

Tallene offentliggøres kl. 15.45. Servicesektoren ventes ifølge Bloomberg at aftale til 56,5 fra 56,8, mens industrien ventes at stige til 49,8 fra 49,4.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant