Powell gentager: Styrket argument for rentesænkning

Udgivet den 25-06-2019  |  kl. 19:13  |  

Jerome Powell, formanden for den amerikanske centralbank, vurderer, at de nedadgående risici for den amerikanske økonomi er taget til, og det styrker argumentet for en rentesænkning.

- Krydsstrømninger er vendt tilbage, med tilsyneladende fremgang på handel vendt til øget usikkerhed og med indkommende data, der øger fornyede bekymringer om styrken af den globale økonomi, sagde Jerome Powell tirsdag i en tale i New York, ifølge Bloomberg News.

Formanden for Federal Reserve gentog på den baggrund flere vendinger fra sidste uges rentetekst, da banken i forbindelse med sit rentemøde onsdag fastholdt sin toneangivende rente i intervallet 2,25 til 2,50 pct.

- Mange FOMC-deltagere vurderer, at argumentet for en noget lempeligere pengepolitik er styrket.

"FOMC" står for "Federal Open Market Committee", som er centralbankens styrende udvalg, der blandt andet fastsætter den toneangivende rente.

Den amerikanske centralbank har i længere tid været under stærk kritik fra USA's præsident Donald Trump, som det meste af sidste år krævede et stop for renteforhøjelserne, hvilket Trump siden har ændre til et krav om rentesænkninger. Bloomberg News har også tidligere på måneden skrevet, at præsidenten har overvejet og haft undersøgt, om han kunne afskedige eller degradere centralbankens formand.

Powell slog dog atter en gang tirsdag fast, at centralbanken er uafhængig.

- Fed er isoleret fra kortsigtet politisk pres - hvilket ofte beskrives som uafhængighed. Kongressen valgte at isolere Fed på denne måde, fordi den har set skaden, som ofte opstår, når pengepolitikken bøjes efter kortsigtede politiske interesser.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,33%
 
22:00:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder