Svensk teknologiselskab falder tungt efter handelsopdatering

Udgivet den 22-09-2023  |  kl. 13:43  |  

En svækkelse af markedsforholdene særligt i USA og Tyskland har fået det svenske teknologiselskab Hexatronix til at dæmpe forventningerne til markedsudviklingen i andet halvår.

I forbindelse med regnskabet for andet kvartal midt i august var vurderingen fra selskabet, at markedet ville have lav eller ingen vækst i anden halvdel af 2023. Men nu er vurderingen mere negativ.

- Efter svagere markedsforhold i primært USA og Tyskland i den efterfølgende periode, venter Hexatronic en negativ organisk omsætningsvækst i anden halvdel af 2023. Vi venter dog, at driftsmarginen vil udvikle sig på niveau med vores finansielle mål på 15-17 pct. i andet halvår, skriver selskabet.

Hexatronics skriver endvidere, at den makroøkonomiske situation med høj inflation og høje renter har resulteret i stigende konstruktionsomkostninger, og kunderne bliver mere forsigtige med deres investeringsbeslutninger.

- Hexatronics opfattelse af et betydeligt strukturelt behov for at udvide og styrke kommunikationsnetværkene på tværs af virksomhedens strategiske markeder står fast på mellemlang sigt, fastslår selskabet.

Aktien i Hexatronic falder fredag 7,5 pct. efter et fald torsdag på 11,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder