Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
Elon Musks elbilselskab Tesla er på vej mod fjerde handelsdag med fremgang siden præsidentvalget i tirsdags. Samlet har aktionærerne nu tjent omkring 237 mia. dollar eller knap 1650 mia. kroner, siden den Musk-støttede republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, trak sig sejrrigt ud af valget.
Aktien stod i mandags ved lukketid i USA i 242,84 dollar, mens den fredag efter en times handel koster 316,75 dollar.
Det giver selskabet en markedsværdi på 1016 mia. dollar. I mandags ved lukketid var markedsværdien lige under 780 mia. dollar.
Elon Musk har ifølge flere medier blandt andet CNN brugt mindst 130 mio. dollar i direkte støtte til Trumps kampagne.
Ifølge Bloomberg ejer han 12,81 pct. af Tesla-aktierne og kan således konstatere en aktiegevinst siden mandag på godt 30 mia. dollar (207 mia. kr.) for sin indsats på "mindst 130 mio. dollar".
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›