Topi Manner trækker sig som kandidat til bestyrelsen for Danske Bank A/S

Udgivet den 15-03-2021  |  kl. 19:59  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2 2021
 



Holmens Kanal 2 - 12
DK - 1092 København K
Tel. 45 14 00 00

 

 

15. marts 2021


Topi Manner trækker sig som kandidat til bestyrelsen for Danske Bank A/S

Topi Manner har trukket sit kandidatur til bestyrelsen for Danske Bank A/S. Beslutningen er truffet på baggrund af indikationer fra Finanstilsynet om, at der under de gældende regler potentielt kan opstå vanskeligheder. Topi Manner er CEO for Finnair, der er en del af en sektor, som er særligt påvirket af COVID-19-pandemien, og der er kunde i banken.

"Jeg havde glædet mig til at blive en del af bestyrelsen i Danske Bank, der er en stærk og vigtig finansiel institution, og jeg mener, at jeg med min erfaring fra sektoren ville kunne bidrage til bankens fortsatte succes. Men på baggrund af indikationerne fra Finanstilsynet mener jeg, at det eneste rigtige er, at jeg trækker mit kandidatur," siger Topi Manner, administrerende direktør for Finnair.

"Topi Manner er en af Skandinaviens mest talentfulde erhvervsledere med bred erfaring fra den finansielle sektor, og hans kandidatur havde stærk opbakning fra bestyrelsen og storaktionærer i Danske Bank. Vi beklager, at vi som følge af fortolkningen af de gældende regler ikke kan byde ham velkommen i bestyrelsen på nuværende tidspunkt. Vi håber at kunne indstille Topi Manner på et senere tidspunkt," siger bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

Bestyrelsens nomineringsudvalg arbejder løbende på at identificere og rekruttere nye kandidater til bestyrelsen. Udvalget vil fortsætte sit arbejde og herunder overveje konsekvensen af fortolkningen af de gældende regler i forhold til andre potentielle kandidater.

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, der jf. selskabsmeddelelse af d. 19. februar finder sted i morgen den 16. marts. Som konsekvens af Topi Manners beslutning om at trække sit kandidatur vil bestyrelsen foreslå valg af otte kandidater til bestyrelsen.

Danske Bank

Bestyrelsen

Kontakt: Pressechef Stefan Singh Kailay, telefon 45 14 14 00

 

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 2 2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Anglo American satte kedelig rekord i marked upåvirket af jobtal
17:36 Amerikanske konkurrencemyndigheder undersøger Microsofts milliardinvestering i OpenAI
17:09 Fredagens aktier: C25 fastholdt upåvirket momentum trods stærk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op
16:53 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
15:41 USA/åbning: Indekser viser små fald efter jobtal da det værste chok har fortaget sig
15:15 Rentenedsættelser skubbes længere væk efter jobrapport fra USA, vurderer økonomer
14:52 Valuta: Håb om rentesænkelse udskydes efter stærke jobtal og styrker dollar
14:44 Renter stryger op og aktier bakker let efter amerikanske jobtal
14:23 Partnerskab mellem Microsoft og OpenAI er kommet i søgelyset i Storbritannien
14:14 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:06 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:00 Tidligere Formuepleje-direktører har tabt trecifret millionbeløb på aktiesalg
13:34 Yogatøjs-producent falder efter negative kommentarer fra investeringshus
13:00 Jefferies spår at Novos aktie vil underperforme i 2024 i takt med at hypen fader ud
12:29 Europa/aktier: Nedskæringer tynger mineselskab i ellers festligt marked inden jobtal
11:56 Obligationer/middag: Renterne fortsætter op inden amerikanske jobtal
11:36 Aktier/middag: Danske Banks løfter banker i afventende C25 - Bioporto brager op
11:10 Danske Bank løfter forventningerne til overskuddet i 2023
10:22 Spanske Nadia Calvino udpeget som chef for Den Europæiske Investeringsbank