Torsdagens aviser med Danfoss, Tryg og Parken
BØRSEN
HELT NYT KAPITEL FOR DANFOSS STARTER
Danfoss-ejer og bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, ser en helt ny æra begynde for Danfoss med rekordkøbet af irsk-amerikanske Eatons hydraulikaktiviteter for 22 mia. kr. Danfoss' omsætning øges med en tredjedel. (Forside, side 6-7)
REDERIER ØNSKER FLERE KVINDER SKAL VÆLGE SHIPPINGKARRIERE
Topcheferne i tre ud af fire rederier skal skrive under på nyt kvindecharter med pligt til at arbejde for en bedre kønsfordeling i alle dele af "det blå Danmark". (Side 8)
TRYGS STØRSTE UDFORDRING FOR 2020-MÅL ER OMKOSTNINGER
Mange af Trygs 2020-mål er tæt på at være indfriet allerede ved årsregnskabet for 2019. Men it-investeringer presser omkostningsmål. (Side 10)
KRONEN HAR ALDRIG LIGGET SÅ SVAGT SÅ LÆNGE
Ikke siden euroens indtog har kronen ligget over 7,47 så længe som nu. Ifølge analytikere viser det, at Nationalbanken har justeret sine parametre. (Side 14)
DARZALEX NÅR NÆSTEN SALGSMÅL FOR 2019
Genmabs amerikanske partner, Johnson & Johnson, nåede næsten målet for salget af Darzalex i 2019. Det udløser en milepælsbetaling til det danske biotekselskab på 150 mio. dollar. (Side 14)
STORAKTIONÆR KLAR TIL AT SÆLGE UD AF BRØNDBY-AKTIER
Storaktionær i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, ser lyst på fremtiden forud for en livsvigtig aktieemission. Han åbner for at reducere sin aktiepost. (Side 15)
MARKEDET TROR IKKE LÆNGERE PÅ RENTEDYK FRA ECB I ÅR
Der er udsigt til ro om renten i ECB i 2020. Analytikere venter, ECB-chef Christine Lagarde i stedet vil fokusere på gennemsyn af den pengepolitiske værktøjskasse. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
FORMAND ÅBNER FOR AT GØRE PARKEN TIL KÆMPESTADION
De 38.000 tilskuere, der er plads til på Parkens tilskuerpladser, er for lidt, mener DBU, som ønsker en nationalarena med plads til mindst 50.000. Nu går Parken-formand Bo Rygaard fodboldunionen i møde med en idé, der involverer en parkeringsgrund og en hovedtribune. (Forside, side 8-9)
ELITESELSKABER FÅR SVÆRT VED AT HOLDE TÅRNHØJE AKTIEKURSER OPPE
På vej ind i regnskabssæsonen er danske aktier på det højeste niveau i 19 år. Det stiller store krav til virksomhederne, og lever de ikke op til markedets store forventninger om indtjeningsvækst, risikerer de danske aktier de kommende uger at stå over for en nedtur. (Side 3)
FCK-FORMAND SMÆKKER KASSEN IND TIL STORE SPILLERHANDLER
Der bliver ikke brugt flere penge på store indkøb af dyre spillere til FCK i år. Det slår Parkens bestyrelsesformand, Bo Rygaard, fast. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANFOSS HAR VENTET 30 ÅR PÅ GIGANTKØB
Det koster Danfoss-koncernen 23 mia. kr. samt udsigten til en kolossal gæld at overtage hydraulikdivisionen fra amerikanske Eaton. Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen er dog ikke i tvivl om, at købet er optimalt. Han har drømt om det i 30 år. (Forside, side 6-9)
MOBILSELSKABET 3 TRÆKKER KUNDER TIL
Trods intens krig om kunderne lykkedes det sidste år mobilselskabet 3 at levere den største kundetilgang i syv år. (Side 4)
TRYG FORKÆLER AKTIONÆRERNE
2019 var et godt år for forsikringskoncernen Tryg og for selskabets kunder og aktionærer, viser den netop udsendte årsrapport. (Side 4-5)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›