Tysk Vestas-rival fik ordrer på mere end 1 GW i første kvartal

Udgivet den 17-04-2019  |  kl. 10:26  |  
Arkiv: Foto

Den tyske vindmøllemager Nordex, der blandt andet konkurrerer med Vestas, fik i løbet af årets første kvartal ordrer på samlet 1035 megawatt (MW).

Det oplyser Nordex i en meddelelse onsdag.

Ordrerne på samlet 1035 MW fordelte sig over 13 lande, og omkring 35 pct. af ordrerne vedrørte vindmølleproducentens seneste Delta 4000-serie.

Europa stod for 41 pct. af den samlede ordrevolumen i første kvartal, mens Latinamerika stod for 44 pct., og Australien - samt resten af verden - stod for 15 pct.

- Vi fortsætter med at se stærk efterspørgsel efter vores vindmøller. Særlig interesse bliver udløst af Delta 4000-serien, som vi har formået for første gang at sælge uden for Europa, især i Australien og Argentina, i første kvartal, siger José Luis Blanco, der er administrerende direktør for Nordex, i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder