Tyskland: IFO-indekset overrasker positivt i maj

Udgivet den 23-05-2022  |  kl. 10:02  |  

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig noget bedre end ventet i maj, da det steg til 93,0 fra 91,9 måneden før.

Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 91,4 ifølge Bloomberg News.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 99,5 fra 97,3 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 96,8.

Endelig steg forventningsindekset til 86,9 fra 86,8. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald i forventningsindekset til 86,5.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Tyskland❯