Ukrainsk energiselskab har nu alle godkendelser i hus til vindpark på 650 MW

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 07:31  |  
Arkiv: Foto

Det største private ukrainske energiselskab, Dtek, har fået alle godkendelser på plads til at kunne opføre en vindmøllepark på 650 megawatt.

Det oplyser en talsperson fra selskabet til branchemediet Recharge.

Vindmølleparken vil blive baseret i Ukraines Poltava-region sydvest for byen Kharkiv, og efter planen startes konstruktionen til næste år.

Endnu har Dtek ikke valgt mølleleverandør til projektet, fortæller en talsperson fra selskabet desuden til Recharge.

Til et andet projekt på 384 MW har Dtek valgt Vestas-møller, hvilket blev annonceret i form af en hensigtserklæring i december 2023.

Tidligere på måneden underskrev Dtek hensigtserklæringer med den amerikanske mølleproducent GE Vernova og industrivirksomheden Honeywell om at forbedre energiinfrastruktur, inklusive vindenergi og batterilagring, i Ukraine.

Før krigen med Rusland havde Ukraine fået opbygget en vindenergikapacitet på næsten 1,7 gigawatt eksklusive kapacitet i de annekterede områder Donetsk og Luhansk samt halvøen Krim.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Røde markeder og rejseaktier ramt af it-kaos
17:03 Fredagens aktier: C25 trodsede sur stemning anført af Danske Bank og Novo
17:03 Feds Williams bekræfter utvetydigt mål om inflation på 2 pct.
17:00 Fredagens obligationer: Renten tikkede roligt op
16:47 Mærsk kortvarigt påvirket af det globale it-nedbrud på nogle af havneterminalerne
16:44 Joe Bidens kampagne svarer igen på rygter: Er "fast besluttet" på at blive i kampen
16:36 Danske Bank/Barclays: Hæver kursmål til 175 kr. fra 165 kr.
15:45 Bidens familie er begyndt at drøfte mulig plan for exit fra præsidentkamp
15:43 USA/åbning: Røde markeder trods afblæst it-panik - Netflix stiger efter regnskab
14:47 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:43 FLS-branchekollega falder efter regnskab: Vil lancere flere omkostningstiltag
14:16 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:08 USA/tendens: It-panik er aftaget men selskab bag fejl styrtdykker
13:29 American Express opjusterer efter andet kvartal med overraskende lave omkostninger
13:21 Valuta: Dollar styrkes efter Fed-kommentarer og tro på genvalg til Trump
13:04 SAS søger afnotering fra børserne i København, Stockholm og Oslo
12:49 Europa/middag: Rejseaktier ramt af it-kaos - Danske Bank i front
12:48 FLSmidth-branchefælle skuffer igen på indtjening men ordrer overrasker positivt
11:58 Demant og GN tabte begge terræn hos amerikanske veteraner i juni
11:41 Obligationer/middag: Rolig dag på rentefronten - fokus på amerikanske Fed-taler