USA/åbning: Grønt pust efter tre dages mismod - opkøb og udsalg på dagsordenen

Udgivet den 22-09-2023  |  kl. 15:49  |  

De amerikanske investorer ser ud til at have genfundet optimismen en smule i den indledende handel fredag på Wall Street.

Det sker, efter fald til de ledende indeks efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag, hvor kodeordene var højere renter i længere tid end ventet i markedet.

Men fredag ser det ud til, at tre dage i streg med røde indeks afløses af en grøn dag, hvis plusserne holder dagen ud.

S&P 500-indekset stiger 0,2 pct. i de første handler, Dow Jones øger 0,01 pct., og det rentefølsomme Nasdaq-indeks ligger 0,2 pct. højere.

- Udsigten til, at renterne forbliver højere i længere tid, har givet investorerne en vedvarende hovedpine. Mange havde håbet, at vi ville nærme os udgangen af 2023 med et klarere billede af, hvornår renterne begynder at blive sat ned, siger Russ Mould, investeringsdirektør hos AJ Bell, til Reuters, om onsdagens rentemøde, og fortsætter:

- Scenariet er blevet mere mudret med kommentarer fra centralbanken om, at den er parat til at hæve renten yderligere og fastholde en restriktiv pengepolitik, indtil der er klare tegn på, at inflationen er på vej tilbage mod de rette niveauer.

Torsdag dykkede S&P 500 1,6 pct. Størst var faldet i det teknologitunge Nasdaq-indeks, som endte 1,8 pct. lavere, mens Dow Jones-indekset bakkede 1,1 pct.

ACTIVISION TÆT PÅ OVERTAGELSE

Microsoft er tæt på at overtage spillevirksomheden Activision Blizzard, da britiske myndigheder kan være på vej med en godkendelse.

Det skriver Bloomberg News.

Overtagelsen er efterhånden trukket i langdrag, da myndigheder undervejs har forsøgt at blokere for aftalen, som de mente kunne være konkurrenceforvridende. Siden har Microsoft indvilget i ikke at købe den del af Activision, der involverer såkaldt cloud-gaming.

Myndighederne i Storbritannien er de sidste, der skal godkende aftalen til mere 69 mia. dollar, før den kan blive lukket.

Activision stiger 1,9 pct., og Microsoft øger 0,2 pct. i den indledende handel.

Cisco Systems fik ekstra kurssmæk efter annonceringen af købet af softwarekoncernen Splunk for godt 28 mia. dollar, der tilgengæld steg markant i torsdagens handel.

Aktien i Cisco falder med 0,1 pct. efter et fald på 3,9 pct. torsdag, mens Splunk stiger 0,1 pct. efter en kursstigning torsdag på 20,8 pct.

Amazon vil nu inkludere et "begrænset antal reklamer" inden hver film og serieafsnit på sin streamingtjeneste Amazon Prime - først i USA, Storbritannien, Canada og Tyskland. Og senere i Frankrig, Italien, Spanien, Mexico og Australien.

Amazon-aktien stiger 1,4 pct.

APPLE SÆLGER UD

Apple har sat sine seneste versioner af iPhones og ure på udsalg fredag for at teste, om et nyt smartphonedesign og beskedne ændringer af smartwatch kan hjælpe med at gang i væksten.

Udsalget er skudt i gang i 40 lande i første bølge, herunder i Australien, Hong Kong, Kina, USA, Storbritannien og Frankrig.

For en uge siden begyndte forudbestillingerne på den kommende iPhone 15, der i nogle lande kommer på gaden fredag.

Apple stiger 0,3 pct.

MEDICINALNYT FRA FLERE

Biotekselskab Seagen ligger til et plus på 3,4 pct. i de første handler efter positivt forsøgsnyt, der viser, at overlevelsen hos patienter med blærekræft er højere, når Seagens lægemiddel Padcev kombineres med lægemidlet Keytruda udviklet af Merck.

Padcev, som Seagen markedsfører med Astellas Pharma, forlænger patienters liv og forsinker tumorprogression kombineret med kræftmidlet Keytruda sammenlignet med kombinationen med kemoterapi.

Og så har Eli Lilly og partneren Boehringer Ingelheim har fået godkendt pillen Jardiance til behandling af kronisk nyresygdom i USA.

Lilly-aktien starter handelsdagen uændret.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:40 Asien: Tokyo trækker fra mens kinesiske aktier dykker
06:35 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
06:34 Carlsberg får hævet anbefalingen til "køb" hos britisk storbank
06:34 Mærsks kursmål skåret hos Citi
06:32 Asien: Tokyo trækker fra mens kinesiske aktier dykker
06:32 Valuta: Forsigtig start på uge spækket med rentemøder og økonomiske data
06:32 USA/T-bond: Stærk jobrapport fik markedets håb om snarlig rentedyk til at falme
06:32 USA/lukning: Grøn afslutning i håb om at jobtal vidner om blød landing
06:30 Kalender med link - mandag den 11. december
17:52 Europa/lukning: Anglo American satte kedelig rekord i marked upåvirket af jobtal
17:36 Amerikanske konkurrencemyndigheder undersøger Microsofts milliardinvestering i OpenAI
17:09 Fredagens aktier: C25 fastholdt upåvirket momentum trods stærk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op
16:53 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
15:41 USA/åbning: Indekser viser små fald efter jobtal da det værste chok har fortaget sig
15:15 Rentenedsættelser skubbes længere væk efter jobrapport fra USA, vurderer økonomer
14:52 Valuta: Håb om rentesænkelse udskydes efter stærke jobtal og styrker dollar
14:44 Renter stryger op og aktier bakker let efter amerikanske jobtal
14:23 Partnerskab mellem Microsoft og OpenAI er kommet i søgelyset i Storbritannien
14:14 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport