USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe

Udgivet den 13-09-2024  |  kl. 15:41  |  

Strejkeramte Boeing og regnskabsaktuelle Adobe indkasserer kursfald fra aktieåbningen i USA fredag.

Stemningen er dog lettere positiv målt på det brede amerikanske S&P 500-indeks, som efter få minutters handel ligger 0,2 pct. højere.

Dow Jones-indekset stiger desuden 0,2 pct., mens Nasdaq-indekset har startet dagen med et lille minus på 0,1 pct.

Kl. 16 ventes blikket mod Michigans forbrugertillidsindeks, men det store fokus på markedet er næste uges rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

HVOR STOR BLIVER RENTENEDSÆTTELSEN?

Torsdag sænkede Den Europæiske Centralbank sine ledende rentesatser, og onsdag i næste er der ventet en tilsvarende nedsættelse i USA på 25 basispoint - eller måske det dobbelte.

Handlernes væddemål på en rentenedsættelse på 50 basispoint er steget over natten og ligger nu på 47 pct. sammenlignet med 14 pct. torsdag, viser CME's FedWatch Tool ifølge Reuters.

- Der blev offentliggjort et par artikler i Wall Street Journal og Financial Times, som antydede, at en sænkning på 50 basispoint stadig er i spil, hvilket har fået markederne til igen at revurdere deres forventninger, lyder det fra analytikere fra Deutsche Bank ifølge Reuters.

Selskabsspecifikt er der fokus på Boeing, som fredag blev ramt af en omfattende strejke blandt 33.000 af selskabets fabriksarbejdere, som torsdag afviste en ny foreløbig overenskomst.

KRÆVER STØRRE LØNFORHØJELSE

Hele 94,6 pct. af de 33.000 ansatte, som til dagligt arbejder på flytypen 737 Max på den amerikanske vestkyst, stemte torsdag nej til en ny overenskomst, som blandt andet inkluderer en lønstigning på 25 pct., en ansættelsesbonus på 3000 dollar samt løfter om nye produktionsfaciliteter.

Men det har altså ikke formået at stille de fagorganiserede medarbejdere tilfredse, og i stedet kræver de en lønstigning på 40 pct., skriver Reuters.

Boeing-aktien falder 1,8 pct. fra åbningen.

Noget værre går det dog for Adobe Systems, som falder 9,0 pct., efter at softwareselskabet i sit regnskab torsdag efter børslukketid for tredje kvartal skuffede med forventningerne til fjerde kvartal.

Selskabet ser en omsætning i fjerde kvartal på 5,50-5,55 mia. dollar og et justeret resultat per aktie på 4,63-4,68 dollar. Til sammenligning havde analytikerne estimeret en omsætning på 5,6 mia. dollar og et resultat per aktie på 4,68 dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:32 USA/T-bond: Rentefald i den korte ende efter blandet pose nøgletal
06:32 USA/lukning: Tesla sendt ned før vigtig teknologidag i lyserødt marked
06:30 Kalender med link - fredag den 11. oktober
17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA