USA: Antallet af nytilmeldte ledige har ikke været lavere siden 1969

Udgivet den 11-04-2019  |  kl. 16:29  |  

Ikke siden 1969 har der været færre nytilmeldte ledige i USA, end der er i øjeblikket.

I sidste uge meldte 196.000 amerikanske sig som førstegangsledige, og derved endte gennemsnittet for de sidste fire uger på 207.000 nytilmeldte ledige, hvilket er det laveste niveau siden december 1969, skriver Bloomberg News.

Sidste uges udvikling var ovenikøbet en positiv overraskelse sammenlignet med økonomernes forventninger, da de havde ventet 210.000 nye ledige.

De seneste fire uger er antallet af nytilmeldte ledige i USA faldet, noterer Bloomberg News. Nyhedsbureauet nævner, at det kan indikere et solidt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere fortsætter med at have svært ved at tiltrække og ansætte medarbejdere på grund af lav arbejdsløshed.

- Arbejdsmarkedet er meget stramt. Antallet af nytilmeldte ledige faldt overraskende igen og nu til det laveste niveau siden 1969.

- Arbejdsgivere tilføjer job i et tempo, der er et godt stykke over den naturlige vækstrate i arbejdsstyrken, og jobåbningerne fortsætter med at overstige antallet af jobsøgende, siger Eliza Winger, der er økonom hos Bloomberg, ifølge nyhedsbureauet.

Ligesom antallet af nytilmeldte ledige overraskede positivt sidste uge, så var det samme tilfældet for antallet af fortsatte ledige. Sidste uge var der således 1,713 mio. fortsatte ledige mod ventet 1,735 mio. ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder