USA: Investorerne gør klar til en dyster jobrapport fredag

Udgivet den 03-10-2019  |  kl. 22:30  |  

De sidste par dage har budt på skuffende amerikanske nøgletal.

Tirsdag skuffede det såkaldte ISM-indeks for fremstillingsindustrien, onsdag var det beskæftigelsesrapporten for det private arbejdsmarked, og torsdag skuffede de amerikanske indkøbschefers aktivitetsindeks for servicesektoren.

Fredag kommer den amerikanske jobrapport for september, og her gør investorerne sig ifølge Bloomberg News klar til endnu en gang dyster data.

Blandt andet handelskrigen er skyld i, at medianestimatet blandt økonomerne adspurgt af Bloomberg News er en jobskabelse på 130.000 i det private, hvilket er det laveste inden en jobrapport i syv år.

Jobskabelsen uden for landbruget ventes at lande på 145.000, hvilket dog skyldes, at der midlertidigt hyres flere folk til en kommende folketælling i USA.

I år har jobskabelsen uden for landbruget i gennemsnit været 158.000 om måneden, skriver Reuters.

Selv om den ventes at blive lavere i september, er den dog stadig højere end de 100.000 job, der hver måned skal skabelse for at holde trit med befolkningsvæksten i den arbejdsduelige del af befolkningen.

- Ind til ugens ISM-data tror jeg, spørgsmålet var, hvor svag jobrapporten skulle være, før Fed blev nødt til at sænke renten næste måned, siger Kevin Cummins, seniorøkonom hos Natwest Markets til Bloomberg News. Nu er spørgsmålet "hvor stærk skal den være, før at Fed ikke sænker renten?".

Handlen med fed funds-futures indikerer, at der er 87,3 pct. chance for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker renten til det næste møde, der finder sted 30. oktober.

Mandag - inden de svage nøgletal begyndte at vælte ind - lå sandsynligheden på 39,8 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending
08:31 DSV OVERBLIK Q1: Lavere priser på fragt rammer driftsindtjeningen
08:25 DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele
08:23 Carlsbergs store hollandske rival vokser mere end ventet
08:01 Aktier/tendens: DSV og banker i fokus på regnskabstung dag med positive fortegn
08:00 Skoleområdet udgør 16 pct af de kommunale driftsudgifter
07:48 Ringkjøbing Landbobank OVERBLIK Q1: Nettoresultat lander over analytikerforventning
07:41 DSV starter tilbagekøbsprogram på 1000 mio. kr.
07:23 Råvarer: Oliepriserne stiger onsdag efter uventet fald i de amerikanske olielagre