USA/T-bond: Korte renter steg efter Powells kommentarer

Udgivet den 15-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske renter lagde torsdag ud med at falde, men rettede sig og steg faktisk en del i den korte ende, da Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, i en tale ud på eftermiddagen understregede, at banken ikke har travlt med at sætte renten ned herfra.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt omvendt med 2 til 4,44 pct.

Fredag morgen er det fald dog udvisket igen, og renten er tilbage i 4,46 pct.

Det er 4 basispoint højere end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg med 6 basispoint til 4,35 pct., og der befinder den sig fortsat fredag morgen i Tokyo.

De korte renter er generelt mere følsomme over for forventningerne til centralbankens rente.

- Økonomien sender ikke nogen signaler om, at vi har brug for at skynde os med at sænke renterne, sagde Jerome Powell ifølge Bloomberg News torsdag.

- Styrken, vi for tiden ser i økonomien, giver os mulighed for at nærme os vores beslutninger forsigtigt, fortsatte han.

Federal Reserve har allerede sænket sin rente to gange i år, i september og igen i sidste uge, med samlet 0,75 pct.point til 4,50-4,75 pct. I sin kvartalsprognose fra september indikerede banken dog også, at der i år ville komme en lempelse mere på 0,25 pct.point, mens den forudså renten sat yderligere 1,00 pct.point ned i 2025.

- Powell er lidt mindre dueagtig, end Wall Street måske havde forventet, siger Paul Nolte, der er seniormarkedsstrateg hos Murphy & Sylvest i Elmhurst, til Reuters.

- Men det er svært at være super dueagtig med de nøgletal, vi har fået de seneste to dage: Forbrugerpriser, producentpriser og de ugentlige arbejdsløshedstal. Alt dette peger på stadig anstændig jobvækst og stædig inflation over målet på 2,0 pct., fortsætter han.

Torsdagens nøgletal vidnede om lidt færre nytilmeldte ledige i sidste uge end ventet, da tallet blev opgjort til 217.000 mod ventet 220.000, mens producentpriserne for oktober udviste en større stigning end ventet - til 3,1 pct. på årsbasis fra mod ventet 3,0 pct. Måneden før var tallet 2,8 pct.

Onsdag viste en opgørelse, at at forbrugerpriserne på årsbasis også steg med 2,6 pct. i oktober fra 2,4 pct. i september.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant