USA/tendens: Kryptoverdenen fester mens markedet puster ud oven på rekorder

Udgivet den 05-12-2024  |  kl. 14:57  |  

Der er udsigt til en stille åbning på det amerikanske aktiemarked torsdag, hvor rekorderne dog er inden for rækkevidde, og særligt kryptoaktiver er god gænge.

Onsdag satte S&P 500-indekset lukkerekord nummer 56 i år efter en stigning på 0,6 pct. Og Dow Jones indekset steg 0,7 pct. og sikrede sig lukketop nummer 44. Endelig gik Nasdaq frem med 1,3 pct. til årets 34. rekord.

I det hele taget har det været et superår for amerikanske aktier med en stigning på 27,6 pct. i S&P 500-indekset.

Torsdag indikerer S&P 500-futuren dog en relativt rolig åbning og et fald på 0,06 pct. Også Nasdaq-futuren og Dow-futuren ligger i bitte små minusser på mindre end 0,1 pct. forud for åbningen.

KRYPTOAKTIER FÅR OPMÆRKSOMHED

Appetit er der til gengæld på kryptovalutaen bitcoin, der er strøget forbi 100.000 dollar for første gang nogensinde.

Fremgangen skal ses i lyset af, at USA's kommende præsident, Donald Trump, har valgt en fortaler for kryptovaluta til at være den næste chef for det amerikanske børstilsyn.

Det drejer sig om Paul Atkins, der skal erstatte den afgående chef for det amerikanske børstilsyn, SEC, Gary Gensler, som slog ned på digitale aktiver.

Prisen på bitcoin stiger torsdag eftermiddag med 5,4 pct. til 103.136 dollar, og dermed er fremgangen nået over 50 pct. siden den 4. november - dagen før det amerikanske præsidentvalg.

På aktiemarkedet stiger kryptobørsen Coinbase med 5,2 pct. i formarkedet, bitcoinmineselskabet Mara Holdings indikeres 5,6 pct. højere, og bitcoininvesteringsfonden Microstrategy stiger 8,8 pct.

DETAILAKTIER I FOKUS

I den mere håndgribelige ende af aktiemarkedet er der fokus på detailbranchen efter et par regnskaber fra sektoren.

Lavpriskæden Dollar General stiger 1,6 pct. i formarkedet, efter at selskabet har indsnævret sin salgsprognose for i år. Dollar General venter nu, at det sammenlignelige salg stiger med 1,1-1,4 mod tidligere 1-1,6 pct., skriver selskabet.

Der er også kommet regnskab fra supermarkedskæden Kroger. Aktien falder 1,9 pct. i formarkedet. Omsætningen landede i tredje kvartal på 33,6 mia. dollar mod ventet 34,2 mia. dollar ifølge Bloomberg, mens det justerede resultat per aktie blev 0,98 dollar - helt som ventet af analytikerkorpset.

Senere torsdag efter amerikansk børslukketid kommer der også regnskab for fjerde kvartal fra teknologikoncernen Hewlett Packard Enterprises. Aktien stiger 3,8 pct. i formarkedet, og børshuset Morgan Stanley har da også vovet at opjustere sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt" inden regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne