Valuta: Euro styrket på udsigt til rentestigninger hos ECB
Den rente, som Den Europæiske Centralbank, ECB, udstikker, ventes snart at gå fra negativt territorie til positivt. Og det styrker euro mod dollar.
Mandag har ECB-chefen, Christine Lagarde, været ud at sige, at hun forventer, at nettoopkøbet under bankens aktivopkøbsprogram, APP, vil afsluttes tidligt i tredje kvartal, hvilket vil gøre det muligt for centralbanken at begynde at hæve renten i juli.
- Baseret på de nuværende prognoser er vi sandsynligvis væk fra negative renter i slutningen af tredje kvartal, siger Christine Lagarde ifølge Bloomberg News.
Euroen ramte mandag formiddag en top i en måned på 1,0682 dollar per euro. Midt på dagen koster en euro 1,0673 dollar mod 1,0558 dollar fredag.
- Vi ser dette som blot en midlertidig korrektion (i den amerikanske dollar) indtil videre. Hvis vi ser på hovedårsagerne til, at dollaren er blevet styrket så meget i de seneste måneder, tror vi ikke, at den fundamentale historie har ændret sig væsentligt i løbet den seneste uge, siger MUFG-analytiker Lee Hardman, til Reuters.
- Men på meget kort sigt er der risiko for, at denne justering kan strække sig yderligere, siger han.
Dollar er styrket i år. Men med forventninger til aggressive renteforhøjelser fra Federal Reserve indregnet, siger nogle analytikere, at yderlig gevinst kan blive presset herfra.
Det amerikanske dollarindeks, der vejer den amerikanske valuta i forhold til den fælleseuropæiske euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag i 102,15 mod 103,12 fredag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1137
- næste ›