Valuta: Handlere søger væk fra yen og franc

Udgivet den 05-03-2014  |  kl. 15:05  |  

Valutahandlerne bevæger sig onsdag væk fra de sikre havne som følge af, at usikkerheden omkring Ukraine er aftaget en smule.

I starten af ugen søgte investorerne i ly i de såkaldte sikre havne, den japanske yen og schweizerfrancen, men efter at situationen i Ukraine har stabiliseret sig til det bedre, har valutahandlerne søgt væk fra de to valutaer.

En euro koster onsdag 140,61 yen mod 140,30 yen tirsdag ved dansk børslukketid.

Schweizerfrancen er også svækket en smule siden tirsdag. En euro koster onsdag 1,2182 sfr. mod 1,2178 sfr. tirsdag eftermiddag.

Dollar styrkes til gengæld en smule over for euro. Tirsdag kostede en euro 1,3742 dollar, mens prisen onsdag lyder på 1,3715 dollar per euro.

Den russiske rubel styrkes også onsdag. Rublen blev svækket markant mandag, og på et tidspunkt gik der over 50 rubler per euro, men efter at den russiske centralbank hævede renten til 7,0 pct. fra 5,5 pct., er rublens værdi igen steget.

Onsdag koster en euro 49,3688 rubler mod 49,6100 rubler tirsdag. Dermed nærmer rublen sig sidste uges niveau, hvor der fredag eftermiddag gik 49,51 rubler per euro.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur
17:03 Fredagens obligationer: Renten listede lidt op efter nøgletal fra USA
16:30 Frustationer over høje leveomkostninger sender amerikansk tillidsindeks ned
16:05 Teslas "tandløse" bilpræsentation sender Lyft og Uber i omdrejninger
16:02 Nordea åbner for erstatning til kunder efter månedlangt it-angreb
15:47 USA/åbning: Banktrio belønnet for tal i surt marked - Tesla straffet for robottaxa
14:28 Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter
14:05 USA/tendens: Regnskabssæson skudt i gang med positive tal fra banktrio
13:32 Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg
13:20 Wells Fargo hjulpet af højere gebyrer i tredje kvartal med vigende renteindtægter
12:15 GN's aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer
11:23 Obligationer/middag: Renten i stilstand frem mod amerikanske producentpriser
11:21 Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten i skoen
11:17 Aktier/middag: Tryg topper fladt marked efter flot tredje kvartal
10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien