Opjustering og præcisering af resultatforventningerne for 2020

Udgivet den 11-01-2021  |  kl. 14:07  |  

Jutlander Bank opjusterer forventningerne til årets resultat før skat til 270-280 mio. kr.

Banken har senest ved selskabsmeddelelse nr. 15/2020 af 7. oktober 2020 opjusteret forventningerne til årets resultat før skat for 2020 til niveauet 200-235 mio. kr.

Opjusteringen skyldes bl.a. en fortsat positiv udvikling på de finansielle markeder i 4. kvartal 2020, hvilket bidrager til højere kursreguleringer end forventet. Høj aktivitet indenfor boligområdet har samtidig betydet højere gebyrindtægter end forventet.

Banken har endnu ikke registreret nogen væsentlige tab som følge af COVID-19 situationen. Pr. 30. september 2020 foretog banken et ledelsesmæssigt skøn på 61 mio. kr., der er udgiftsført og reserveret til potentielle kredittab på bankens erhvervs- og privatkunder relateret til usikkerheden vedrørende COVID-19 situationen. Da der fortsat er betydelig usikkerhed om de samfundsøkonomiske forhold som følge af stigende smittetal i 4. kvartal 2020, vil bankens ledelsesmæssige skøn pr. 31. december 2020 blive forøget med 14 mio. kr. til i alt 75 mio. kr. Samtidig har banken i 4. kvartal 2020 foretaget en gennemgang af alle udlånsengagementer med individuelle nedskrivninger med henblik på at sikre en mere retvisende indplacering i de forskellige stadier, der angives i IFRS 9, hvilket har medført en reduktion af nedskrivninger. Herefter forventes bankens samlede udgifter til tab og nedskrivninger at blive 30 mio. kr. for 2020, hvilket er lavere end tidligere forventet.

Bankens årsrapport for 2020 offentliggøres den 22. februar 2021.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon 9657 5800.

Med venlig hilsen

Jutlander Bank A/S

Per Sønderup

ordførende direktør


Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 1-2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen