Aktietilbagekøbsprogram på DKK 250 mio. igangsættes

Udgivet den 03-03-2021  |  kl. 19:17  |  

SELSKABSMEDDELELSE NR. 9/2021 -  3. MARCH 2021

Bestyrelsen i Royal Unibrew A/S har besluttet at igangsætte et tilbagekøb af egne aktier for maksimalt DKK 250 mio.

Formål
Formålet med tilbagekøbet af aktier er at tilpasse kapitalstrukturen i Royal Unibrew A/S. Bestyrelsen forventer at indstille til den ordinære generalforsamling i 2022, at de tilbagekøbte aktier annulleres.

Bemyndigelse
Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes inden for den bemyndigelse, som bestyrelsen fik på selskabets generalforsamling den 15. april 2020. Selskabet vil herefter kunne erhverve egne aktier på op til 10 % af den samlede aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier efter erhvervelsen ikke må overstige 10 % af aktiekapitalen. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 1052/2016 af 8. marts 2016 (Safe Harbour-reglerne).

Aktietilbagekøbsprogrammet
Aktietilbagekøbsprogrammet forventes at blive gennemført i perioden fra 4. marts 2021 og frem til 30. juni 2021.

Det samlede aktietilbagekøb i perioden vil maksimalt andrage en kursværdi på DKK 250 mio. Baseret på aktiekursen 3. marts 2021 vil det svare til ca. 0,388 mio. stk. aktier à DKK 2 til en samlet nominel værdi på DKK 0,776 mio. svarende til ca. 0,79 % af aktiekapitalen. Royal Unibrew har indgået aftale med Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland ("Nordea"), som Lead Manager forestår tilbagekøbet på vegne af Royal Unibrew. Nordea vil træffe alle handelsbeslutninger uafhængig af og uden involvering fra Royal Unibrew. På hver børsdag vil der maksimalt blive købt aktier svarende til 25 % af den daglige gennemsnitsmængde, der er blevet handlet i de tyve handelsdage, der går forud for købstidspunktet.

Der vil ikke under tilbagekøbsprogrammet blive købt aktier til en højere kurs end den højeste af følgende to kurser:

kursen på den sidste uafhængige handel og det højeste foreliggende uafhængige tilbud på Nasdaq Copenhagen A/S.

Royal Unibrew er berettiget til at standse aktietilbagekøbsprogrammet i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets forhold eller i markedet. I tilfælde af, at programmet standses, vil Royal Unibrew oplyse om dette i en selskabsmeddelelse, og Nordea vil ophøre med at tilbagekøbe aktier i markedet.

Royal Unibrew vil ugentligt i en selvstændig selskabsmeddelelse oplyse om antallet af tilbagekøbte aktier og værdien heraf i en detaljeret og sammenfattet form.

Yderligere oplysninger vedr. denne meddelelse:
CFO Lars Vestergaard, tlf. (+45) 30 93 18 08
www.royalunibrew.com


Vedhæftet fil

Fond-RU-9-2021-dk-aktietilbagekøbsprogram igangsat

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender - tirsdag den 14 maj
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. maj
17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked