Ørsted vil overtage partners andel af Sunrise Wind i betinget aftale

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 06:33  |  
Arkiv: Foto

Energiselskabet Ørsted har indgået en aftale om at overtage joint venture-partneren Eversources ejerandel i havvindprojektet Sunrise Wind. Der oplyses ikke nogen købspris.

Det skriver Ørsted i en meddelelse til fondsbørsen.

Aftalen er dog betinget af, at Sunrise Wind vinder i New Yorks igangværende fjerde havauktion, og at der indgås en elsalgsaftale, en OREC-kontrakt, med New York State Energy Research and Development Authority, Nyresda.

"Orec" står for "Offshore Wind Renewable Energy Certificate".

Udover de to første betingelser, er det også et vilkår for en gennemførelse af aftalen, at der indgås fuldstændige transaktionsaftaler, at anlægs- og driftsplanen godkendes, og endelig alle nødvendige godkendelser fra myndighederne opnås.

- Efter en grundig gennemgang af risici i vores amerikanske portefølje er vi komfortable med at overtage det fulde ejerskab af Sunrise Wind, hvis projektet vinder i New Yorks fjerde havvindudbud. Det er en værdiskabende mulighed for Ørsted og den bedste vej fremad for projektet, udtaler David Hardy, Ørsteds regionale direktør i USA, i meddelelsen.

Sunrise Wind er et havvindprojekt på 924 megawatt, MW, som Ørsted og Eversource tidligere har fået tildelt, men stigende priser, højere renter og forsinkelser i forsyningskæderne har ramt projektets rentabilitet, og derfor vil den eksisterende OREC-aftale blive annulleret, hvis ikke Sunrise vinder i det nye udbud.

Ørsted og Eversource har tidligere forsøgt at forhandle højere elafregningspriser igennem med Nyresda, men det blev sidste år afvist af myndighederne.

- Ørsteds og Eversources 50/50-joint venture om Sunrise Wind fortsætter i så fald uændret. I så fald vil man i joint venturet overveje det videre forløb. Hvis projektet foreløbigt erklæres som vinder i auktionen, vil der blive forhandlet en ny kontrakt med Nyresda i henhold til de opdaterede vilkår for det aktuelle udbud, hedder det.

Sunrise Wind vil potentielt kunne stå klar og producere strøm i 2026.

Ørsted og Eversource er også 50/50 joint venture-partnere i havvindprojekterne Southfork Wind og Revolution Wind.

Ørsted har samlet nedskrevet værdien af havvind, landvind og sol-projekter i USA for 28,4 mia. kr., fremgik af af regnskabet for tredje kvartal 2023.

Konkrete tal for Sunrise Wind har ikke været fremme fra Ørsteds side, men partneren Eversoucre har for sin del nedskrevet 800-900 mio. dollar henover alle tre projekter med Ørsted, samt 600-700 mio. dollar ekstra specifikt for Sunrise Wind.

Ørsted fastholder i meddelelsen sine forventninger til 2023.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder