Aktier/middag: Fald op til påske med GN, Vestas og DSV i bund

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 11:40  |  
DSV

DSV ligger i den tunge ende af eliteindekset efter et sænket kursmål onsdag. Her har aktien selskab af GN og Vestas, som er med til at trække det danske aktiemarked let ned onsdag middag på den sidste handelsdag, før markedet og markedsdeltagerne holder påskelukket i Danmark.

Samlet falder C25-indekset midt på dagen med 0,4 pct. til 1945,02, og hvor der er stort set lige mange aktier i grønt som i rødt.

I toppen oplever A.P. Møller-Mærsk en anelse aktiemæssig genoprejsning ovenpå nedturen tirsdag, hvor et af rederiets lejede skibe var involveret i et amerikansk brokollaps. Blandt sidepapirerne gavnes desuden Lundbeck af en godkendelse i EU.

I Europa er stemningen blandet med en let negativ tendens i det brede Stoxx 600-indeks.

VESTAS I ORDREFOKUS FØR KVARTALSAFSLUTNING

Vindmølleproducenten Vestas kan frem mod afslutningen af første kvartal i påskedagene få fokus fra spekulationer i ordrer, der ofte kommer i en lind strøm op mod en kvartalsafslutning.

Allerede fra morgenstunden onsdag har Vestas kunnet melde om en aftale i Polen på 37 megawatt (MW).

Vestas-aktien falder dog 1,9 pct. til 192,66 kr.

Energiselskabet Ørsted og partneren Eversource har taget den endelige investeringsbeslutning til havvindmølleprojektet Sunrise Wind, der får en kapacitet på lige over 920 MW.

Aktien stiger 0,2 pct. til 375,60 kr.

DSV I BUNDEN EFTER SÆNKET KURSMÅL

Transport- og logistikkæmpen DSV har fået skåret en god bid af kursmålet hos det franske børshus BNP Paribas Exane. Den franske finanskoncern sætter nu målet til 1080 kr. mod tidligere 1250 kr. og gentager samtidig anbefalingen "neutral".

DSV ligger i den tunge ende af C25 med et fald på 1,5 pct. til 1111,50 kr.

GN ligger dog helt i bunden uden selskabsnyheder. Aktien falder 2,8 pct. til 182,95 kr.

DSV OG MÆRSK MED BUD PÅ DB SCHENKER

DSV og Mærsk skulle være blandt de op mod ti selskaber, der ifølge tyske Handelsblatt har afgivet et ikke-bindende bud på DB Schenker, skriver Shippingwatch.

Flere interesserede parter har afgivet indledende bud på DB Schenker, der er sat til salg af ejeren Deutsche Bahn. Fristen udløb tirsdag.

Der tales ifølge Handelsblatt i investorkredse om syv til ti selskaber, der har taget del i budrunden. Budene fra tirsdag er ikke afgørende for den endelige køber af DB Schenker. I stedet har budrunden til formål at sortere ud i antallet af mulige købere, skriver mediet.

Mærsk retter sig desuden en smule efter tirsdagens fald efter bropåsejlingen i Baltimore, som blev forårsaget af det Mærsk-chartrede containerskib Dali.

Mærsks B-aktie stiger 0,8 pct. til 8938 kr. efter tirsdagens fald på 2,6 pct.

LUNDBECK OP PÅ GODKENDELSE I EU

Medicinalselskabet Lundbeck har fået godkendt skizofrenimidlet Abilify Maintena i en langtidsvirkende udgave hos EU.

Abilify Maintena er baseret på virkemidlet Aripiprazole. Midlet udvikles og markedsføres i samarbejde med Lundbecks japanske partner Otsuka.Midlet solgte i fjerde kvartal for 813 mio. kr. globalt.

Lundbecks B-aktie stiger 2,2 pct. til 33,06 kr.

Ligeledes uden for C25 falder Trifork 0,3 pct. til 118 kr. efter at have fået et sænket kursmål.

Tyske Berenberg har sænket sit kursmål for it-aktien til 170 kr. fra 190 kr. og gentaget den positive anbefaling "køb", viser data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning