Alm. Brand A/S - Økonomidirektør skifter til nyt job
Økonomidirektør i Alm. Brand Anne Mette Barfod har opsagt sin stilling i Alm. Brand-koncernen for at tiltræde en tilsvarende stilling i Dansk Flygtningehjælp.
Koncernen har iværksat en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny økonomidirektør.
Anne Mette Barfod fortsætter som økonomidirektør i Alm. Brand frem til den 31. maj 2017.
"Jeg ønsker Anne Mette Barfod tillykke med hendes nye job. Jeg ved, at hun længe har haft et brændende ønske om en dag at gøre en forskel for en international humanitær organisation, og nu kom muligheden i form af en stilling som økonomidirektør i Dansk Flygtningehjælp", forklarer adm. direktør Søren Boe Mortensen og fortsætter:
"Ikke desto mindre er jeg ked af at miste Anne Mette som økonomidirektør i Alm. Brand. Hun har været i koncernen i over 20 år og er både en særdeles dygtig kollega og et meget behageligt menneske. Jeg ønsker hende alt det bedste fremover", slutter adm. direktør Søren Boe Mortensen.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf.nr. 35 47 79 07 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf.nr. 35 47 76 61.
Vedhæftede filer:
AS 06 2017 - Økonomidirektør.pdf