Anders Dam ser sandsynligheden for Mørch i Jyske-direktion som "stærkt stigende"

Udgivet den 16-06-2023  |  kl. 09:48  |  
Arkiv: Foto

Sandsynligheden for, at Jyske Bank kan indlemme Lars Mørch i bankens direktion, er "stærkt stigende".

Det siger Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, på Folkemødet på Bornholm fredag morgen.

- Jeg er folkepensionist nu. Og jeg er den næstældste i sektoren. Og for hver gang vi mødes, øges risikoen for at det er den sidste gang i det her setup her på Folkemødet, siger Jyske Banks direktør.

Lars Mørch er af mange udset som afløseren, når Anders Dam går på pension. Der er dog stødt et par forhindringer til, efter Finanstilsynet ikke kunne give kronprinsen fit & proper-stemplet tilbage i 2021, så den tidligere Danske Bank-direktør kunne tage plads i koncerndirektionen. Det skete på baggrund af Lars Mørchs rolle i hvidvasksagen i Danske Bank, hvor han arbejdede frem til 2018.

I stedet fik Lars Mørch en stilling som direktør for forretningsstrategi i Jyske Bank, hvilket ikke kræver godkendelse af tilsynet.

- Vi har forsøgt at få Lars Mørch frem i lyset for nu at bruge det billede, siger Anders Dam.

- Jeg havde troet, vi have fået ham godkendt til at træde ind i direktionen her i foråret. Det er ikke sket. Men nu er loven på plads (den reviderede udgave af fit&proper-reglerne, red.) og træder i kraft den 1. juli. Så sandsynligheden for at vi kan melde noget ud er stærkt stigende, siger Jyske-chefen.

Lars Mørch har som direktør for forretningsstrategi stået bag to opkøb - PFA Bank i denne uge og Handelsbanken i Danmark sidste år. Jyske Bank har med de to køb konsolideret sig på det danske bankmarked.

- Lars har været gennem to svendeprøver - en for en stor bank og en for en mindre. Og han har bestået dem begge, siger Anders Dam.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder