Asien: Mangel på friske data sender markedet i rødt

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger under for gevinsthjemtagning onsdag, hvor manglen på nye indikationer får investorerne til at sikre de seneste stigninger, der tirsdag sendte de asiatiske markeder til en 15-måneders top.

Det er udsigterne til amerikanske rentenedsættelser, der optager sindene, og her må markedet slå sig til tåls med verbale indikationer fra diverse topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Debatten fortsætter i markedet og blandt centralbankfolk om det passende niveau for renten. Men den udprægede mangel på vigtige amerikanske økonomiske data i de kommende dage betyder, at der er meget lidt at positionere sig for eller reagere på, skriver Kyle Rodda fra Capital.com i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,2 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske futures en let negativ åbning med kursfald under 0,1 pct. i de tre toneangivende aktieindeks, når handlen går i gang i New York senere på dagen.

I Tokyo afventer investorerne regnskabet fra verdens største bilproducent, Toyota.

Regnskabsrapporten ventes offentliggjort i åbningstiden, og det vil sandsynligvis have topprioritet, når det gælder handlendes opmærksomhed.

- Der var kun få markedsbevægende faktorer, efter at det amerikanske marked lukkede blandet i et snævert interval, siger analytiker Toshiyuki Kayanama fra mæglerselskabet Monex i Tokyo til AFP.

Nikkei-indekset falder 1,4 pct., og Topix-indekset dykker 1,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er også tilbageholdende.

Hang Seng-indekset i Hongkong startede dagen i grønt, men gevinsthjemtagning har fået overtaget, og indekset falder 0,1 pct.

Shanghai Composite-indekset og CSI 300 falder samtidig 0,4 pct. og 0,7 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 0,1 pct., Singapores Strait Times-indeks falder 0,7 pct., mens Kospi-indekset i Seoul er så godt som uændret.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at slutte dagen uden væsentlige udsving.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,4
Topix -1,2
Hongkongs Hang Seng -0,2
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,7
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi 0,0
Indiens BSE Sensex -0,4
Singapores STI -0,7
Sydney ASX 200 0,0

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder