Britisk rentesænkning "i spil" på kommende rentemøder

Udgivet den 22-03-2024  |  kl. 07:23  |  

Den britiske centralbank, Bank of England, pillede ikke ved renten på sit møde torsdag. Men på fremtidige rentemøder vil rentenedsættelser være "i spil".

Det siger centralbankchef Andrew Bailey ifølge Financial Times. Og markederne kan vente mere end én rentenedsættelse i år, siger han, da inflationen er på vej mod målet.

- De globale økonomiske chok er ved at blive afviklet, og vi ser ikke en vedholdenhed i inflationen. Og det er det, vi skal blive ved med at vende tilbage til, siger Andrew Bailey til avisen.

Centralbankchefen behøver ikke at se inflationen falde til centralbankens mål på 2 pct., før renten kan sættes ned.

Efter torsdagens rentemøde fortalte Andrew Bailey, at han ser mere optimistisk på den britiske økonomi og pegede på tegn på, at et opsving nu er på vej.

Financial Times skriver, at centralbankchefens optimistiske kommentarer vil blive hilst velkommen af den britiske premierminister, Rishi Sunak. Han har bygget sin valgstrategi op omkring håb om en bedring af økonomien, herunder faldende inflation og en rentenedsættelse før et valg, der ventes til efteråret.

Bank of England fastholdt torsdag sin ledende rente på femte rentemøde i træk på 5,25 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft