Carlsberg fordømmer tidligere ledelse i sag om aktivitet i Myanmar efter militærkup

Udgivet den 05-09-2023  |  kl. 14:00  |  
Carlsberg - Logistik (varehus)

Bryggerikoncernen Carlsberg fordømmer sin tidligere ledelses beslutning om at fastholde aktiviteten i Myanmar i perioden 1996-2011 trods meldinger om at have trukket sig efter et voldeligt militærkup.

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse.

En intern undersøgelse foretaget af Carlsberg viser, at bryggeriet i 1996 lånte penge til en partner i Malaysia, der etablerede selskabet Brewinvest og indgik i et samarbejde med Myanmar Economic Corporation og Myanmar Golden Star for at danne Dagon Brewery i Myanmar.

Installationen af bryggeriudstyret blev udført af Danbrew, der var et af Carlsbergs selskaber.

- Disse handlinger strider imod Carlsbergs meldinger fra 1996 om hensigten om ikke at investere og arbejde i Myanmar, skriver Carlsberg.

Undersøgelsen blev ifølge Finans igangsat på baggrund af en række lækkede dokumenter offentliggjort af NGO'en Justice for Myanmar. Tidligere har mediet Danwatch afdækket, hvordan dokumenterne stred imod Carlsbergs officielle udmelding fra 1996, om at bryggeriet ellers skulle have trukket sig efter et voldeligt militærkup.

- Handlingerne, der er blevet afdækket af undersøgelsen, er ikke i tråd med nutidens standarder for forretningsadfærd i Carlsberg. Selv om der er gået 30 år, fordømmer vi stadig kraftigt handlingerne i datidens ledelse. De ledende ansatte, der var involveret i handlingerne, er ikke længere ansat i Carlsberg, fremgår det på bryggeriets hjemmeside.

Den interne undersøgelse fandt videre, at Carlsberg i april 2004 erhvervede sig aktier i Brewinvest, og at de i november samme år blev solgt til Myanmar Economic Corporation. Frasalget skete som følge af EU-sanktioner mod Myanmar.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder