Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 15:12  |  
Arkiv: Foto

Softwarehuset Cbrain fastholder forventningerne til 2024.

Det fremgår af en kvartalsopdatering fra selskabet, der bekræfter, at de første måneder har budt på en fortsat positiv forretningsudvikling på linje med planerne.

For hele året venter Cbrain dermed fortsat en salgsvækst på 20-25 pct. Overskudsgraden - målt på resultatet før skat - ses i intervallet 24-30 pct.

Mens Cbrain ikke offentliggør tal for kvartalet, så er der dog indikationer.

Specifikt oplyser Cbrain om salget, at selskabet ved udgangen af første kvartal havde faktureret omsætning og underskrevet ordrer til levering i år, som samlet set viste en omsætning i 2024, der er en smule højere end i 2023.

I løbet af kvartalet har Cbrain i øvrigt vundet nye kontrakter og nye kunder både i Danmark og internationalt, lyder det.

Desuden har perioden været præget af succes for dokumenthåndteringssystemet F2, som er særlig rettet mod de offentlige myndigheder. Hertil kommer produktudvikling og tilføjelse af kunstig intelligens til F2-systemet, under navnet F2 AI Assistant, skriver selskabet.

- Det er en stor udfordring og en stopklods for offentlige organisationer, der ønsker at anvende AI, at AI normalt tilbydes som en ekstern service. For at bruge AI er offentlige organisationer derfor nødt til at dele data uden for deres kontrollerede miljø, skriver Cbrain, der altså har løst det problem.

- Det er afgørende for myndighedernes brug af AI, da det fjerner de mange bekymringer i forbindelse med håndtering af persondata og informationssikkerhed, vurderer Cbrain.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje