Danmark/AL: Økonomien vokser på imponerende vis trods udfordringer

Udgivet den 30-06-2023  |  kl. 08:31  |  

Den danske økonomi holder fast i de gode takter trods stigende renter og større usikkerhed. Det står klart, efter at tal fra Danmarks Statistik har vist en BNP-vækst på 0,6 pct. i første kvartal, hvilket var en oprevidering fra tidligere 0,2 pct.

Væksten er drevet af fremgang i medicinalindustrien og transportbranchen samt stigende eksport og privatforbrug.

Der lurer dog udfordringer i fremtiden, vurderer Arbejdernes Landsbanks seniorøkonom Lisette Rosenbeck Christensen.

- Der er udsigt til, at de kommende år bliver vækstfattige, men også at der er en blød landing i vente, skønner hun.

- Det er en forventelig konsekvens af den seneste tids høje inflation, rentestigninger og øget usikkerhed, der har suget købekraft ud af forbrugerne og reduceret investeringslysten hos virksomhederne, fortsætter seniorøkonomen.

Det er med til at lægge en dæmper på økonomien, tilføjes det.

Privatforbruget voksede i første kvartal med 0,7 pct. efter fem kvartaler på stribe med tilbagegang. Forbruget halter dog stadig efter, når man sammenligner med før faldet.

Der venter en mere udfordrende tid for den danske økonomi, varsler seniorøkonomen.

- Privatforbruget er allerede faldet, efter at danskernes købekraft blev væsentligt forringet af den højeste inflation i 40 år. Hertil vil investeringerne også være negativt påvirkede af den større usikkerhed, mens den udenlandske efterspørgsel efter danske varer og tjenester står med risiko for tilbageslag.

Med det sagt går det dog bedre for den danske økonomi, end det tidligere har været frygtet. Dertil fremhæver Lisette Rosenbeck Christensen, at fundamentet for den danske økonomisk er bundsolidt.

- Beskæftigelsen slår stadig rekorder, og økonomien har aldrig været større. Danskerne er overordnet set velpolstrede med store opsparinger og en solid buffer, skriver hun.

Derfor er forventningen også, at danskerne vil komme helskindede gennem de økonomiske prøvelser, afslutter seniorøkonomen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder