Delårsrapport for 1. januar - 31. marts 2020 for FirstFarms A/S

Udgivet den 28-05-2020  |  kl. 07:16  |  

Resumé

Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede delårsregnskab for perioden 1. januar - 31. marts 2020.

Vækst i omsætningen og stabilt resultat, trods ustabile markedsbetingelser.

FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 82,6 mio. kr., et EBITDA-resultat på 26,2 mio. kr., EBIT-resultat på 14,2 mio. kr. samt et resultat før skat på 6,9 mio. kr. EBITDA og EBIT er forbedret med henholdsvis 2,8 mio. kr. og 2,2 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste årI første kvartal har mælkeprisen været lavere end budgetteret, mens mælkeproduktionen har været højere.Priserne for små- og slagtegrise har været højere end budgetteret i første kvartal. Priserne er dog faldet væsentligt efter kvartalets afslutning.Der er i den første del af vækstsæsonen kommet minimal nedbør. Afgrøderne er negativt påvirket af dette, og dele af høstudbytterne forventes under budgettet. Den geografiske spredning af jorden begrænser den negative påvirkning.FirstFarms fastholder de udmeldte forventninger til 2020. Resultatet vil afhænge af prisudviklingen på mælk, kød og afgrøder i resten af 2020. Der forventes et EBITDA-resultat i intervallet 80-105 mio. kr. og et EBIT-resultat på 30-55 mio. kr. Der blev i 2019 realiseret et EBITDA på 96 mio. kr. og EBIT på 48 mio. kr.Due diligence-processen vedr. købet af jord og siloanlæg i Nordvestrumænien (AISM) forløber efter planen og forventes afsluttet i 2. kvartal 2020 (Selskabsmeddelelse nr. 2/2020).Salget af jorden i Vestrumænien forløber ligeledes efter planen og forventes gennemført i trancher over de næste 8-11 måneder (Selskabsmeddelelse nr. 9/2020).Driften og afsætningen har i mindre omfang været påvirket af følger af COVID-19 eller restriktioner heraf.

Anders H. Nørgaard fra FirstFarms A/S udtaler: "Resultatet for første kvartal er tilfredsstillende . Der er usikkerhed og nervøsitet på markederne i øjeblikket. Vi forventer fortsat et stabilt resultat og en normalisering af priser og afsætning af vores produkter. "

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S


For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.


Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til de lokale fødevarevirksomheder. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.

Vedhæftede filer

CEO Anders H Nørgaard (11) Q1-2020 (DK)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder