DFDS UDNÆVNER KAREN DYRSKJØT BOESEN SOM NY CFO

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 06:58  |  
SELSKABSMEDDELELSE nr. 29 - 19. april 2024
 

Karen Dyrskjøt Boesen er udnævnt til ny CFO for DFDS Koncernen med tiltræden 1. juli 2024. Hun afløser Karina Deacon som CFO efter sin opsigelse i november 2023.

"Karen Dyrskjøt Boesen tilfører et stærkt og alsidigt sæt af finansielle og forretningsmæssige kompetencer til vores topledelse. Hendes omfattende erfaring fra forskellige energiselskaber vil også i høj grad gavne og understøtte vores grønne omstilling", siger Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand.

Karen vil sammen med Torben Carlsen udgøre Koncernens direktion (Executive Board) samt blive en del af koncernledelsen (Executive Management Team).

"Det er en stor glæde at byde Karen Dyrskjøt Boesen velkommen til DFDS. Karens blanding af finansielle og forretningsmæssige kompetencer samt lederskabsevner vil være et stort aktiv for os i vores stræben på at opfylde de opstillede strategiske ambitioner om at realisere værdi og blive en grøn virksomhed," siger Torben Carlsen, CEO.

Karen Dyrskjøt Boesen (53) har en stærk baggrund fra både danske og internationale virksomheder med ledende roller, der spænder fra det kommercielle til forretnings-udvikling over til strategi, økonomi og resultatorienterede roller.

Karen kommer fra en stilling som Group CFO hos Sonnedix, der er en førende international producent af vedvarende sol- og vindenergi.

Jeg synes, det er et rigtig spændende tidspunkt at blive en del af DFDS, som er på en bemærkelsesværdig vækst- og transformationsrejse. DFDS er i gang med den grønne omstilling, og da jeg kommer fra en producent af vedvarende energi, er det en rejse, jeg er meget optaget af. Jeg ser frem til at bidrage med mine indsigter og erfaringer samtidig med, at jeg leder opfyldelsen af DFDS' økonomiske ambitioner," siger Karen Dyrskjøt Boesen.

I Karens nye rolle som CFO for DFDS Koncernen vil et centralt fokusområde være at drive resultatudviklingen, herunder standardisere processer, og dermed bidrage til at opfylde de økonomiske ambitioner, der er opstillet for 2026. DFDS' grønne omstilling vil også have høj prioritet, hvilket understøttes af Karens omfattende erfaring fra energiselskaber.


CV-oversigt for Karen Dyrskjøt Boesen

2021 - nu: SONNEDIX, Group CFO
2018 - 2021: TOTAL, Country Manager, Total Myanmar. CFO Total E&P UK & Vice President, Finance, Total Group
2008 - 2018: MAERSK OIL, CFO, UK samt corporate lederroller inden for økonomi, performance management og strategi
1998 - 2008: DONG ENERGY, Vice President, E&P Commercial og M&A samt andre strategiske og kommercielle roller inden for E&P

Bestyrelsesposter
2022 - nu: GREEN HYDROGEN SYSTEMS, bestyrelsesmedlem og formand for revisionsudvalget

Uddannelse
Cand.merc.jur., Handelshøjskolen i København


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 28 mia. og 14.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.

 

Vedhæftet fil

DFDS_DK_NR_29_19_04_2024_NY_CFO

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder