DLH nedjusterer forventningerne for 2008
Dalhoff Larsen & Horneman nedjusterer forventningerne til året, skriver selskabet i en børsmeddelelse.
- DLH's forretningsudvikling er fortsat præget af de faldende internationale konjunkturer og opbremsningen i byggeriet, skriver selskabet.
Koncernen forventer i delårsrapporten den 20. november at rapportere en omsætningsnedgang i 3. kvartal på omkring 13 pct. i forhold til 3. kvartal i 2007 og et resultat før skat på -75 mio. kr. Forventningen til hele årets omsætning reduceres med 0,3 mia. kr. til ca. 5,0 mia. kr. og resultatet før skat af fortsættende aktiviteter reduceres fra 0 mio. kr. til mellem -120 mio. og -150 mio. kr. Det samlede resultat efter skat for året forventes at blive mellem 420 mio. kr. og 450 mio. kr.