Europa/middag: Atos falder efter milliardunderskud og nyt om gældsdrøftelser

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 12:58  |  

Der er tirsdag tidligt på eftermiddagen en lille overvægt af plusser på aktiebørserne i Europa.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,2 pct. højere i 510,67. Og indekset er dermed på vej til at lukke rekordhøjt.

Sektorerne detailhandel samt rejse og fritid trækker op med plusser på henholdsvis 0,8 og 0,6 pct., mens sundhed falder 0,4 pct.

Det franske it-konsulentfirma Atos falder 6,6 pct. efter sit regnskab for 2023, der bød på et underskud på 3,4 mia. euro og negative pengestrømme på 1078 mio. euro.

Selskabet har udvidet sine restruktureringsforhandlinger, efter at drøftelser om salg af sin forretning BDS (Big Data & Security) til Airbus gik i vasken.

- Vi er i dialog med vores finansielle kreditorer med henblik på at nå frem til en refinansieringsplan inden juli, siger topchef i Atos Paul Saleh i regnskabet.

I London stiger Ocado 7,6 pct., efter at online-supermarkedets joint venture Ocado Retail meldte om en omsætningsvækst i første kvartal af sit forskudte regnskabsår på 10,6 pct.

Det var "en stærk start på året", lyder det blandt andet fra analytiker William Woods fra finanshuset Bernstein ifølge Bloomberg News.

Den tyske vindmølleproducent Nordex har tirsdag annonceret kontrakter i Sydafrika på 57 møller med en samlet kapacitet på 336 megawatt.

På børsen i Frankfurt stiger aktien 0,8 pct. til 12,155 euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank
08:14 Mærsks omsætning vokser som ventet efter udfordringer er skubbet længere ud i fremtiden
07:58 Danske Banks formodene tab er vendt til et plus i tredje kvartal
07:46 Råvarer: Mulig udskydelse af produktionsudvidelse hos Opec+ løfter oliepriserne
07:41 Netcompany oplever fortsat bedring i sin danske forretning i tredje kvartal
07:37 Danske Bank sætter forventningerne til 2024 op
07:17 Sydbank får hævet anbefalingen til "køb" af Nordea efter regnskab