Forløb af ordinær generalforsamling torsdag den 14. marts 2024

Udgivet den 14-03-2024  |  kl. 15:57  |  


SELSKABSMEDDELELSE


A.P. Møller - Mærsk A/S - Forløb af ordinær generalforsamling torsdag den 14. marts 2024


Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes torsdag den 14. marts 2024 som fuldstændig elektronisk generalforsamling i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Niels Kornerup til dirigent.

                                                                 Dagsorden

Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.

Der træffes beslutning om decharge.

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.

Der træffes beslutning om anvendelse af overskud og udbyttets størrelse, bl.a. i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsens forslag om resultatdisponering som angivet i den godkendte årsrapport og udlodning af USD 1.169 mio. i udbytte til aktionærerne, svarende til i alt DKK 515 pr. aktie à nominelt DKK 1.000, blev godkendt.

Vederlagsrapporten fremlægges til godkendelse.

Vederlagsrapporten blev fremlagt og godkendt.

Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.

Fra bestyrelsen afgik i henhold til vedtægterne Robert Maersk Uggla, Marika Fredriksson, Thomas Lindegaard Madsen og Julija Voitiekute.

Robert Maersk Uggla, Marika Fredriksson, Thomas Lindegaard Madsen og Julija Voitiekute blev genvalgt til bestyrelsen.

Endvidere blev Allan Thygesen valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen bestod herefter af:
Robert Maersk Uggla, Marc Engel, Kasper Rørsted, Marika Fredriksson, Thomas Lindegaard Madsen, Julija Voitiekute, Arne Karlsson, Bernard Bot, Amparo Moraleda and Allan Thygesen.

Valg af revision.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor. Valget gjaldt både lovmæssig finansiel og bæredygtighedsrapportering.

Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling i 2025 at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte selskabets aktiekapital i overensstemmelse med følgende:

Aktiekapitalen skulle nedsættes fra nominelt kr. 17.569.715.000 med nominelt kr. 1.740.773.000, fordelt på 350.555 stk. A-aktier à kr. 1.000 og 1.390.218 stk. B-aktier à kr. 1.000, til nominelt kr. 15.828.942.000 ved annullering af egne aktier.

Kapitalnedsættelsen skulle ske til overkurs, idet den skulle ske til kurs 1.246,68 og 1.263,89 for henholdsvis A- og B-aktierne, jf. selskabslovens § 188, stk. 2, svarende til den gennemsnitlige kurs, hvortil aktierne var tilbagekøbt. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til udbetaling til selskabet som kapitalejer, idet beløbet skulle overføres fra selskabets bundne kapital til dets frie reserver.

Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.1 ændres med virkning fra gennemførelsen af kapitalnedsættelsen.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om en skadesløsholdelsesordning for selskabets bestyrelsesmedlemmer.Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at tilføje en ny §19 i selskabets vedtægter som konsekvens af den under punkt H.3. vedtagne skadesløsholdelsesordning.Aktionærerne AkademikerPension og LD Fondes forslag om, at i tråd med selskabets løfte om at respektere menneskerettigheder og i tråd med FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP), skulle selskabet og bestyrelsesmedlemmerne bemyndiges og forpligtes overfor aktionærerne til at offentliggøre tilstrækkelig dokumentation for selskabets due diligence proces inden for menneskerettigheder i overensstemmelse med UNGP, blev ikke vedtaget.Aktionæren Lotta Ahos forslag om, at selskabet skulle begynde at håndhæve selskabets etiske regler for leverandører (Supplier Code of Conduct) blev ikke behandlet.

_____________

Generalforsamlingen hævedes.

Kontaktperson: Head of Board Secretariat, Anne Pindborg, tlf. nr. 33 63 36 61


Vedhæftet fil

OMX forløb dk

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA