Forventninger til 2020

Udgivet den 23-10-2020  |  kl. 09:51  |  

I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapport for 3. kvartal 2020 er der fundet
anledning til at ændre resultatforventningerne. PARKEN Sport & Entertainment A/S forventer nu en omsætning i niveauet 510 til 560 mio.kr. og et resultat før skat på -310 til -280 mio.kr. i 2020. De seneste udmeldte forventninger var en omsætning i niveauet 485 til 585 mio. kr. og et resultat før skat på -250 til -200 mio.kr.

Ændringen foretages med baggrund i de realiserede resultater for de første ni måneder af 2020 samt
forventningerne til fjerde kvartal, hvor de fortsatte COVID-19 foranstaltninger vil påvirke forretningsomfanget i segmenterne Lalandia og F.C. København & Stadion negativt.

Resultatforventningerne er behæftet med usikkerhed. I forventningerne indgår ikke yderligere værdireguleringer af koncernens aktiver udover den i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2020 oplyste værdiregulering af Investeringsejendommene på -37,5 mio.kr. Hovedparten af denne regulering er sket i forbindelse med den planlagte udskydelse af hjemfaldspligten til 2060.  

Delårsrapporten pr. 30. september 2020 bliver offentliggjort 3. november 2020.

"Med den seneste udmelding fra regeringen kan vi ikke forvente, at vi kan byde vores fans indenfor i PARKEN foreløbig. Det er en trist og alvorlig udvikling for fodbolden i Danmark og vi mener heller ikke, at der er evidens for nødvendigheden af en så restriktiv tilgang. Vi har tværtimod bevist, at vi kan have op mod 8.000 tilskuere under sundhedsforsvarlige forhold. Jeg vil opfordre regeringen til at gentænke beslutningen og vise vilje til imødekommenhed", siger bestyrelsesformand Bo Rygaard.

Vedhæftet fil

16-2020 Forventninger til 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal