Gabriel Holding A/S opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2023/24.

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 06:48  |  

Delårsrapporten for årets første 6 måneder offentliggøres i henhold til årets finanskalender d. 2. maj 2024.

Efter 6 måneder er der realiseret en omsætning på 469 mio. kr. mod 492 mio. kr. i samme periode af 2022/23, hvilket ligger over de indregnede forventninger til perioden. Omsætningsudviklingen er primært drevet af vækst i koncernens globale tekstilforretning herunder forretningsenheden SampleMaster, mens de møbelpolstrende enheder (FurnMaster), som forventet, realiserer en mindre omsætningstilbagegang i forhold til samme periode sidste år. Under de givne markedsudfordringer vurderer ledelsen, at omsætningsudviklingen indikerer en stærk konkurrenceevne og markedsposition for koncernen.

De beregnede og foreløbige resultater for årets første 6 måneder udviser et EBIT-resultat på 10,5 mio. kr. mod 21,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Det beregnede EBITDA resultat udgør 35 mio. kr. mod 44,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Der er i perioden realiseret finansielle omkostninger på 9 mio. kr. mod 8 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatandelen fra joint venture udgør -0,5 mio. kr. mod 0,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Det beregnede resultat før skat (EBT) beregnes til 1,2 mio. kr. mod 13,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

I årsrapporten for regnskabsåret 2022/23 forventede ledelsen for regnskabsåret 2023/24 en omsætning på 850-900 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) på 0-10 mio. kr., at de finansielle poster fortsat vil være negative i 2023/24, samt at der imødeses et negativt resultat før skat, men et positivt cash flow.

Det beregnede resultat for regnskabsårets første halvår ligger imidlertid over det forventede, hvorfor ledelsen opjusterer forventningerne til hele regnskabsåret 2023/24 til en omsætning på 880 - 930 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) på 8 - 15 mio. kr. De finansielle poster vil fortsat være negative i 2023/24, og der imødeses et lille negativt resultat før skat, men et positivt cash flow.

Årets forventninger er fortsat behæftet med den store grad af usikkerhed, der præger efterspørgslen på Gabriels primære markeder primært relateret til kendte geopolitiske udfordringer.

Yderligere information
Anders Hedegaard Petersen, CEO
Gabriel Holding A/S
+45 96 30 31 17

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske version gældende.

Vedhæftet fil

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 5 - forventninger til regnskabsåret 2023 - 24

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder