Høj inflation og lav vækst kan sætte Fed i et dilemma

Udgivet den 25-02-2008  |  kl. 15:29  |  

Den forgangne uge har med al tydelighed illustreret det pengepolitiske dilemma, som den amerikanske centralbank i stigende grad er ved at bevæge sig ind i, vurderer Danske Banks analytiker Peter Possing Andersen i et nyt notat.

På den ene side befinder økonomien sig på kanten af en recession presset hårdt af nedturen på boligmarkedet, ustabilitet i den finansielle sektor, faldende aktivpriser samt højere energi- og fødevarepriser.

På den anden side er inflationspresset tiltagende. Det blev bekræftet af forbrugerpristallene for januar med en stigning i den årlige kerneinflation til 2,5 pct. Endvidere er der risiko for en yderligere stigning på den korte bane. Samtidig er råvarepriserne steget kraftigt i de seneste uger. Blandt andet har olieprisen oversteget 100 USD per tønde i New York.

Indtil videre har centralbanken klart og tydeligt prioriteret vækstrisiciene højest med en samlet lempelse af pengepolitikken på 2,25 procentpoint til 3 pct. siden september. Heraf er 1,25 procentpoint gennemført i januar.

At vækstbekymringerne fortsat er i højsædet, bekræftes i høj grad af referatet af det pengepolitiske møde den 29.-30. januar, som blandt indeholdt en markant nedrevision af forventninger til BNP-væksten for 2008, bemærker Danske Bank.

- Når det er sagt, så skinner centralbankens bekymring over den høje inflation også igennem. Det er tydeligt, at nogle medlemmer i den pengepolitiske komité finder det nuværende inflationsniveau uholdbart og er nervøse for at begå en pengepolitisk fejltagelse ved at sende renterne for langt ned. Fortsætter råvareprisernes himmelflugt, og kommer der ikke en afdæmpning - eller blot en stabilisering - af kerneinflationen, kan inflationsbekymringerne gå hen at blive en reel begrænsning for centralbankens handlefrihed senere på året, påpeger analytiker Peter Possing Andersen.

Blandt andet nævnte mødereferatet, at en hurtig reversering af rentenedsættelserne kunne blive aktuel. Tonen i mødereferatet og de højere forbrugerpristal satte sig i høj grad i markedet, hvor forventningerne til yderligere rentenedsættelser blev skaleret ned. Markedet venter nu en bund i de pengepolitiske renter omkring 2,25 pct. i efteråret.

For nuværende holder centralbanken dog fast i, at vækstafmatningen vil være i stand til at bringe inflationen ned på den længere bane. Det understøtter Danske Banks forventning om, at centralbanken fortsat vil fokusere på vækstrisiciene og levere yderligere rentenedsættelser i løbet af første halvår.

Denne uge vil i høj grad være domineret af aktivitetsrelaterede nøgletal, som kan skifte fokus tilbage mod vækstfrygten. Blandt andet indikerer detailsalgs- og inflationstallene, at er der udsigt til negativ vækst i privatforbruget i januar. Ydermere er der udsigt til en fortsættelse af de svage tal fra boligmarkedet og blandet erhvervstillid. Vigtigste begivenhed bliver dog Bernankes pengepolitiske rapport til kongressen.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC