Nedskrivning af brasilianske olieaktiver

Udgivet den 08-07-2014  |  kl. 09:23  |  

SELSKABSMEDDELELSE       A.P. Møller - Mærsk A/S – Nedskrivning af brasilianske olieaktiver     I juli 2011 gennemførte A.P. Møller - Mærsk A/S’ (”Selskabet”) helejede datterselskab, Mærsk Olie og Gas A/S (“Maersk Oil”) købet af andele i tre brasilianske blokke for USD 2,4 mia. fra SK Energy.   Maersk Oil har revideret sin strategi og vil ikke længere forfølge vækst eller operation af olieforretningen i Brasilien. Som en konsekvens heraf har Maersk Oil solgt sin andel i det mindre felt Polvo til den uafhængige brasilianske operatør HRT O&G Exploracao e Producao de Petroleo Ltda. betinget af myndighedernes godkendelse.   De øvrige felter, Wahoo og Itaipu, har betydelige potentielle ressourcer, og det forventes, at operatørerne af disse felter på et senere tidspunkt vil præsentere rentable udviklingsplaner.   På baggrund af egne vurderinger forventer Maersk Oil nu, at disse udviklingsplaner vil resultere i en lavere værdi end først antaget, idet de gennemførte afgrænsningsboringer har vist sig at ligge på det lave niveau i forhold til det oprindeligt forventede. Dertil kommer, at det forventes, at øgede udviklingsomkostninger og lavere oliepriser yderligere vil påvirke i en ugunstig retning   Som konsekvens heraf har Selskabet besluttet at nedskrive den bogførte værdi af Maersk Oils brasilianske aktiver med USD 1,7 mia. til USD 0,6 mia., hvilket vil fremgå af Maersk Gruppens resultat for 2. kvartal.   Gruppens underliggende resultat for 2014 anslås fortsat at blive på omkring USD 4 mia., og Gruppens resultat forventes fortsat at blive betydeligt over sidste års resultat.   Maersk Oils reviderede vurdering af de brasilianske aktiver får ikke indvirkning på Maersk Oils langsigtede produktionsplaner, da volumener fra de brasilianske felter ikke var inkluderet i disse.   Group CEO, Nils Smedegaard Andersen udtaler: ”SK Energy investeringen blev foretaget på et tidspunkt, hvor udsigterne for olieindustrien og oliepriserne var mere positive, end de er i dag, og hvor vi havde vækstambitioner for vores brasilianske olieforretning. Vi har nu tilpasset vores strategi til de forhold, der er i dag, men det er naturligvis klart utilfredsstillende, at olieforekomsterne i de erhvervede felter Itaipu og Wahoo efter afgrænsningsboring har vist sig at være i den lave ende af vores oprindelige forventninger. Fremadrettet vil denne justering af strategien og værdinedskrivningen gøre det muligt for Maersk Oil at fokusere fuldt ud på sin vækststrategi”.       København, den 8. juli 2014     Kontaktpersoner: Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. +45 3363 3106 Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. +45 3363 1912          Side 1 af 1  Vedhæftede filer:Selskabsmeddelelse - Nedskrivning af brasilianske olieaktiver.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder