Novo får hævet kursmålet hos britisk storbank

Udgivet den 11-08-2023  |  kl. 07:30  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk har fået løftet kursmålet til 1450 kr. fra 1350 kr. hos den britiske storbank Barclays.

Det fremgår af Bloomberg News.

Anbefalingen er fortsat "overvægt".

Det løftede kursmål følger en begivenhedsrig uge for Novo Nordisk, der tirsdag fremlagde positive tal fra sit Select-studie, der viste en reduktion af risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med 20 pct. ved brug af Wegovy.

På dagen blev det belønnet med et kursplus på 17,3 pct.

Torsdag var Novo i ilden igen med sit regnskab for andet kvartal, der trods massiv vækst ikke kunne følge med analytikernes forventninger. I samme forbindelse opjusterede medicinalgiganten sine forventninger til salget i 2023.

Aktien faldt torsdag 1,2 pct. til 1248 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯