Novo Nordisk A/S: Johannesburg Tilslutter Sig Cities Changing Diabetes

Udgivet den 08-04-2016  |  kl. 08:41  |  

Bagsværd, fredag den 8. April 2016 - Johannesburg bliver nu, som den første afrikanske by, en del af det globale initiativ Cities Changing Diabetes, der er startet af Novo Nordisk i 2014, og som har til formål at bekæmpe den eksplosive vækst i forekomsten af diabetes i verdens storbyer. Med Johannesburg, der er Sydafrikas største by, er der nu seks byer på fire kontinenter med i programmet.

I en kommentar siger Ms. Nonceba Molwele, byrådsmedlem og medlem af udvalget for sundhed og social udvikling i Johannesburg: Diabetes er den sjettestørste blandt de 10 hyppigste dødsårsager i Johannesburg og er en stor trussel mod folkesundheden i byen. Cities Changing Diabetes er en fantastisk mulighed for os for at lære mere om, hvad vi kan gøre for at bremse sygdommens fremmarch. Vi ser frem til at lære af de erfaringer, andre af verdens storbyer har gjort sig, så vi kan skabe et Johannesburg, der er sundere at bo i, og hvor færre mennesker har risiko for at udvikle diabetes.

Cities Changing Diabetes blev startet i Mexico City i marts 2014 af Novo Nordisk, University College London (UCL) og Steno Diabetes Center. Formålet med Cities Changing Diabetes er i første omgang at kortlægge problemet, derefter udveksle ideer og bud på løsninger og til slut udarbejde konkrete handlingsplaner for de storbyer, der deltager i programmet.

I november 2015 blev de første resultater af partnerskabet præsenteret på en stor konference i København. De viste, at risikoen for diabetes i storbyer i højere grad end før antaget knytter sig til sociale og kulturelle faktorer1 - faktorer, som dels øger indbyggernes risiko for at udvikle type 2-diabetes, og som dels gør det mindre sandsynligt, at de bliver diagnosticeret, modtager behandling og bevarer en god sundhedstilstand. For eksempel viste resultaterne, at mange i Houston traditionelt forbinder diabetes med lavere samfundsøkonomisk status, mens virkeligheden er, at alle uanset økonomisk formåen er sårbare i forhold til at udvikle sygdommen. I Mexico City fandt man, at kønsroller var med til at øge risikoen for diabetes blandt kvinder, fordi de ofte tilsidesætter deres eget helbred og derfor ikke bliver diagnosticeret.

David Napier, professor i medicinsk antropologi ved UCL og leder af det globale forskningsarbejde, forklarer: Vi forsøger at hjælpe byerne ved at se ud over de traditionelle biomedicinske risikofaktorer for udvikling af diabetes for at finde frem til, hvorfor risikoen er større for mennesker i byerne. Samarbejdet med Johannesburg er af stor betydning for initiativet, fordi det er den første by på det afrikanske kontinent, og fordi vi tror, initiativet vil kunne gøre en forskel for byens indbyggere.

Initiativets første fase har allerede i februar 2016 dannet grundlag for en beslutning i København, som er en af byerne i partnerskabet, om at etablere et nyt diabetescenter. Centret skal forbedre adgangen til diabetesbehandling for alle borgere, herunder de befolkningsgrupper, der ifølge programmets forskningsresultater har stor risiko for at udvikle diabetes, og som er svære at komme i kontakt med.

Foruden Johannesburg deltager Houston, Mexico City, København, Shanghai og Tianjin i Cities Changing Diabetes-programmet.

 

Om cities changing diabetes

Cities Changing Diabetes er et partnerskabsprogram, der skal tackle diabetesudfordringen i verdens storbyer. Programmet er lanceret af Novo Nordisk som reaktion på den kraftige stigning i forekomsten af diabetes i storbyer og er udviklet i samarbejde med University College London og Steno Diabetes Center samt en række lokale partnere, herunder diabetes- og sundhedsorganisationer, bystyrer, forskningsinstitutioner, byudviklingseksperter (fra mange specialistområder) og civilsamfundsorganisationer. Følgende byer har indtil nu tilsluttet sig: Mexico City, Houston, København, Shanghai, Tianjin og Johannesburg. Formålet med initiativet er at kortlægge problemet, udveksle løsninger og iværksætte konkrete handlinger for at løse diabetesudfordringen i verdens storbyer. Læs mere på citieschangingdiabetes.com 

Yderligere information

Medier:    
Katrine Sperling +45 4442 6718 krsp@novonordisk.com
 

Investorer:
   
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Daniel Bohsen +45 3079 6376 dabo@novonordisk.com
Melanie Raouzeos +45 3075 3479 mrz@novonordisk.com
Kasper Veje +45 3079 8519 kpvj@novonordisk.com

  Data on file, Cities Changing Diabetes
Læs pressemeddelelsen


This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Novo Nordisk A/S via Globenewswire

HUG#2001639

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag
06:49 Asien: Tokyo trækker fra med Sony i front
06:46 Ambu får løftet både anbefaling og kursmål hos Jefferies efter regnskab