Novos optur på 10 pct. er berettiget efter særdeles positivt studieresultat, fastslår analytiker

Udgivet den 08-08-2023  |  kl. 12:35  |  
Arkiv: Foto

Hjerte-kar-studiet med Novo Nordisks fedmebehandlingshit Wegovy har vist særdeles positive resultater, og det bør bidrage til en markant kursstigning.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen, efter at Novo Nordisk tirsdag ved middagstid har offentliggjort resultater fra Select-studiet, der viser en reduktion i hjerte-kar-tilfælde på 20 pct.

Det længe ventede studie var ifølge Søren Løntoft Hansen sat op til at vise en effekt på 17 pct. og det vurderer han også var forventningerne i markedet.

Fedme er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-tilfælde, og derfor vil nyheden om en reduktion på 20 pct. ifølge analytikeren også give genlyd hos lægerne, hvor det vil bidrage til øget brug af Wegovy, da der indtil nu ikke er nogen fedmebehandlinger på markedet, der har vist en reduktion.

Forsøgsdataene kan ifølge Søren Løntoft Hansen også give øget salg for Novo Nordisk, da det kan være et skridt i retning af, at Wegovy kan få tilskudsberettigelse på nogle markeder.

Novo Nordisks aktie er tordnet i vejret på nyheden og efter knap en halv time ligger aktien med et plus på 10 pct. i 1201 kr.

Den udvikling ser Søren Løntoft Hansen som berettiget:

- Så stærkt et studieudfald bør bidrage til en markant kursstigning, siger analytikeren, der dog også pointerer, at aktien faldt en del, da man skulle vente længere tid på studieresultaterne fra Select-studiet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder