Onsdagens aviser med Icopal, Grundfoss og Ryanair

Udgivet den 02-09-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TAGPAPKÆMPER ANKLAGES FOR LØGN OG CHIKANE

Miskreditering, rygter og chikane er hverdag i tagpapbranchen. Sådan lyder anklagen fra Thomas Christensen, der driver Hydrotec i Langaa. Han har anmeldt giganterne Icopal og Phønix Tag til myndighederne for ulovlig konkurrence. De to selskaber sidder på 90 pct. af markedet. (Forside, side 6-7)

DET KINESISKE MARKED SKUFFER PUMPEGIGANT

Kina og Rusland giver Grundfos store problemer, men topchef Mads Nipper har alligevel formået at fordoble indtjeningen i pumpekoncernen. Vi er blevet dygtigere til at sige nej, hvis det er et salg, der ikke skaber noget værdi, lyder det. (Side 10)

RADIATORVIRKSOMHED VIL REDDE LIV PÅ SYGEHUSENE

Ribe Jernindustri datterselskabs Hudevad Care står foran eksporteventyr, der vil gøre selskabet større end moderselskabet på få år. De gamle radiatorer er blandt de fem største bakteriebærere på et hospital, og målet er at fjerne dem. (Side 12)

RYANAIR VIL FIRDOBLE PASSAGERANTAL I KASTRUP

Det irske lavprisselskab kigger mod massive udvidelser i rute- og passagerantal i Københavns Lufthavn inden for tre til fem år. Det er på trods af store stridigheder med de danske fagforeninger og lukning af baser i København og Billund. (Side 14)

CHEFSTRATEG: NY NEDTUR TRUER AKTIEMARKEDET

Flere chefstrateger vurderer, at de seneste ugers uro på det danske aktiemarked kommer til at vare ved. Muligvis med nye bundniveauer. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

STYLEPIT I ROLIGERE FARVAND

Modeselskabet Stylepit har gennemført en aktieforhøjelse, som sender det børsnoterede selskab ind i mere roligt farvand. Der ulmer dog stadig et købstilbud fra Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, ligesom det fortsat er uklart, hvor medstifter Nicolai Kærgaard står. (Side 5)

FINANSIEL STABILITET BÅDE TABTE OG VANDT PÅ MACONOMY-AKTIER

Det statslige oprydningsselskab blev ligesom Jyske Bank snydt i en handel med Amagerbanken i 2010, hvor Maconomy-aktier skiftede hænder, kort før IT-virksomheden blev købt op, og aktiekursen eksploderede. (Side 7)

USA SIKRER GRUNDFOS-BOSS FØRSTE STIK

Grundfos' topchef, Mads Nipper, har foreløbigt leveret varen ved at fordoble pumpekoncernens indtjening i første halvår. Spørgsmålet er, om han bare har høstet de lavest hængende frugter. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GLEMTE BREVE KAN REDDE BANKDIREKTØRER FRA FÆNGSEL

En fodfejl betød, at breve fra bagmandspolitiet om en anke i den såkaldte Ebh-sag mod syv tidligere bankdirektører blev afsendt en dag for sent. Derfor bør ankesagen, som kan give flere af de tiltalte op til otte års fængsel, afvises, mener forsvarerne. (Forside, side 6-7)

OPRYDNINGEN I GEBYRJUNGLEN LIGNER EN FUSER

Meget tyder på, at bankerne får lov til at beholde deres lukrative gebyrmaskine fra investeringsforeningerne. Dog kan bankerne blive tvunget til at fjerne udskældte dobbeltgebyrer for de populære plejeprodukter. (Side 2)

KINA OG RUSLAND ER LYSESLUKKERE FOR GRUNDFOS

I marts blev Kina og Rusland udråbt som to af tre afgørende vækstmarkeder i Grundfos. Men det kan man ikke se i det dugfriske halvårsregnskab fra den midtjyske pumpegigant. (Side 4)

RYANAIR VIL OP PÅ 60 RUTER FRA KØBENHAVN

Ryanair varsler massiv vækst i Københavns Lufthavn. Det irske lavprisselskab venter at have 60 ruter fra København om tre eller fire år. Det er en firedobling i forhold til trafikprogrammet for den kommende sommer. (Side 8)

RIVAL BANKER MÆRSK PÅ AFKAST

Det franske containerrederi CMA CGM havde et endnu bedre 2. kvartal end Maersk Line, der ellers klarede sig langt bedre end forventet. (Side 15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg