Onsdagens internationale avisuddrag med bitcoin, Apple og Uber

Udgivet den 27-12-2017  |  kl. 08:17  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

BITCOIN GØR COMEBACK EFTER UROLIG UGE

Tirsdag steg prisen på bitcoin med 13 pct. til 16.000 dollar, hvilket vækker opsigt efter en uge med dramatiske prisfald. I sidste uge advarede flere eksperter og myndigheder om en mulig boble, der blandt andet medførte et handelsforbud i Israel. Dog ligger den nuværende pris et stykke under rekorden på 19.666 dollar, der blev sat tidligere i december. (BITCOIN FIGHTS BACK AFTER PRE-CHRISTMAS SELL-OFF)

KONKURSTRUET KINESISK TEKNOLOGIGIGANT LØBER FRA REGNINGEN

Det kinesiske konglomerat Leeco befinder sig tæt på konkurs. Dog stiller den kinesiske regering ikke de store krav til den insolvente teknologigigant, der ikke har betalt sine leverandører i næsten to år. (UNRAVELLING OF LEECO LEAVES CREDITORS SCRAMBLING FOR CASH)

KORRUPTE SAUDIARABERE KØBER SIG TIL FRIHED

Flere tidligere ministre og forretningsfolk i Saudi-Arabien slipper for at komme i fængsel på grund af korruption. De dømte, der indtil videre har været låst inde på luksushotellet Ritz-Carlton i Riyadh, har angiveligt købt sig til frihed ved at betale op mod 70 pct. af deres formuer. (GROUP OF SAUDIS DETAINED IN GRAFT PROBE SECURE THEIR RELEASE)

ARBEJDSLØSHEDEN I JAPAN FALDER TIL DET LAVESTE NIVEAU I 24 ÅR

I november faldt arbejdsløsheden i Japan med 0,1 pct.point til 2,7 pct., hvilket er det laveste niveau i 24 år. Ifølge eksperter skyldes den lave arbejdsløshed de seneste fem års økonomiske stimuli, der blev indledt i begyndelsen af Japans premierminister, Shinzo Abes, regeringsperiode. (UNEMPLOYMENT IN JAPAN HITS 24-YEAR LOW)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

AMERIKANSKE BOLIGEJERE BETALER SKAT INDEN NY REFORM TRÆDER I KRAFT

Amerikanske boligejere valfarter til de lokale kommunekontorer for at forudbetale deres skat for 2018 inden landets nye skattereform træder i kraft den 1. januar 2018. Den nye skattereform ventes at ramme nogle typer af boliger med højere afgifter og vil derudover introducere begrænsninger på skattefradrag. (HOMEOWNERS RUSH TO PREPAY 2018 PROPERTY-TAX BILLS)

UBER SÆLGER LEASING-SELSKAB

Uber har solgt sit datterselskab Xchange Leasing til den amerikanske opstartsvirksomhed Fair.com. Ifølge dokumenter, som Wall Street Journal er kommet i besiddelse af, har Xchange Leasing en værdi på omkring 400 mio. dollar. (UBER TO SELL US AUTO-LEASING BUSINESS TO STARTUP FAIR.COM)

BRITISK MEDICINALSELSKAB PÅ OPKØBSJAGT

Britiske Mallinckrodt har overtaget Sucampo Pharmaceuticals for omkring 840 mio. dollar. (MALLINCKRODT TO BUY SUCAMPO PHARMACEUTICALS FOR ABOUT 840 MILLION DOLLAR)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

EKSPERTER: BRITISK BOLIGMARKED VIL OPLEVE LAVERE VÆKST I 2018

En mulig rentestigning og frygt for de økonomiske bivirkninger ved brexit vil sætte en stopper for flere års tendens til prisstigninger på det britiske boligmarked i 2018, forudser eksperter. (UK HOUSE PRICE GROWTH TO SLOW DRAMATICALLY IN 2018, SAY EXPERTS)

ENERGISELSKABER KUNNE HAVE UNDGÅET POLITISK PRES

Flere lobbyister mener, at britiske energiselskaber kunne have undgået et prisloft på el og gas, hvis de havde reageret hurtigere på politisk kritik. Den britiske regering fremlagde i oktober ny lovgivning på energiområdet, der vil forhindre, at 11 mio. britiske hustande skal betale en højere pris på energi over en periode på fem år, når Storbritanniens store energiselskabers licenser udløber. (THERESA MAY'S ENERGY PRICE CAP COULD LAST UNTIL 2023)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

APPLES NYE IPHONE SKUFFER

Salget af Apples nye iPhone X har ikke indfriet forventningerne trods massiv markedsføring. Ifølge avisen Economic Daily News fra Taiwan, hvor en stor del af iPhonens dele bliver produceret, risikerer den fremtidige produktion at blive reduceret med 40 pct. (APPLES FLAGGSKIP SKUFFER)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft