Referat af ekstraordinær generalforsamling i Scape Technologies A/S

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 09:52  |  

                                        
                                                                        

Nasdaq First North Growth Market Denmark
Selskabsmeddelelse nr. 63/2024                                                Odense, 27. februar 2024


Referat af ekstraordinær generalforsamling i Scape Technologies A/S

Tirsdag den 27. februar 2024 kl. 9.00 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Scape Technologies A/S på selskabets adresse Østerbro 5C, 5000 Odense C.


Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling:

1.        Valg af dirigent
2.        Bemyndigelse til at gennemføre kapitalforhøjelser


Ad dagsordenens punkt 1.

Bestyrelsen stillede forslag om valg af Søren Bøving-Anderen som dirigent for generalforsamlingen.
Forslaget blev enstemmig vedtaget.

Ingen af aktionærerne havde indvendinger mod generalforsamlingens lovlighed, og dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt jvf selskabets vedtægter og dermed var beslutningsdygtig i relation til dagsordenens punkter.


Ad dagsordenens punkt 2.

Med henblik på at sikre fleksibilitet til kapitalisering af selskabet, blev der stillet forslag om, at bestyrelsens eksisterende bemyndigelser i vedtægternes pkt. 4A.1A-4A.1D fornys, således at bestyrelsen i perioden frem til 26. februar 2029 kan gennemføre kapitalforhøjelser som angivet i vedtægternes pkt. 4A.1A-4A.1D med op til nominelt DKK 15.000.000.

2a.: Bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 4A.1A vedrører kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer til markedskurs ved kontant indbetaling, konvertering af gæld og/eller indskud af værdier (apportindskud).

2b.: Bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 4A.1B vedrører kapitalforhøjelser med fortegningsret for eksisterende aktionærer til markedskurs eller lavere kurs ved kontant indbetaling eller konvertering af gæld.

2c.: Bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 4A.1C vedrører kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer til markedskurs eller lavere kurs ved kontant indbetaling, konvertering af gæld og/eller indskud af værdier (apportindskud).

2d: Bestemmelsen i vedtægternes pkt. 4A.1D begrænser ovenstående bemyndigelser til en samlet udnyttelse på op til nominelt DKK 15.000.000.


Som led i Selskabets løbende kapitalisering og finansiering af den vedtagne strategiplan, jf. selskabsmeddelelse nr. 62/2024, forventer ledelsen at udnytte bemyndigelsen til en eller flere kapitalforhøjelser senest i april måned 2024 med opbakning fra Selskabets hovedaktionær Scape China.


Forslagene under dagsordenens pkt. 2 blev behandlet samlet.

Forslagene blev vedtaget med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.


Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.

Selskabets produktportefølje er under kraftig udvidelse, og senest har selskabet introduceret SCAPE Package-Picker, der adresserer det voksende behov for robotautomation af distributionscentre.
Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien - som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere.

Scape Technologies' dybe erfaring med at bruge 3D-vision til robotløsninger har givet grundlaget for en stærkere satsning på AI samt en kommende introduktion af en effektiv og brugervenlig SCAPE-udviklingsplatform, SCAPE CoCreator, til udvikling af en række applikationer til det brede og hurtigt voksende robotautomatiseringsmarked ved hjælp af 3D-vision.

Bestyrelsen
Jesper Bach, formand
Fu Yu Chen
Rune K. Larsen
Simon Chung
Hans Halskov


Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128, email: sb@scapetechnologies.com

Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf. +45 3345 1000

Bilag: Referat af ekstraordinær generalforsamling

Vedhæftet fil

Referat_EGF2024_270224

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen