Royal Bank of Scotland stiger efter løftet kursmål hos Investec

Udgivet den 15-07-2013  |  kl. 12:19  |  

Det sydafrikanske finanshus Investec har hævet kursmålet på den britiske storbank Royal Bank of Scotland til 335 pence fra 320 pence, mens anbefalingen fastholdes på køb. Det skriver Bloomberg News.

Investec skriver, at Royal Bank of Scotland sandsynligvis vil blive mest begunstiget af stærkere realkreditdata.

Royal Bank of Scotland stiger 3,0 pct. til 313,42 pence og Lloyds løftes 1,4 pct. til 68,68 pence efter online-ejendomshjemmesiden Rightmove forudser, at de britiske boligpriser vil stige 4 pct. i år, hvilket er en opjustering i forhold til tidligere estimat på en stigning på 2 pct.

Yderligere skriver Rightmove, at nye boligsælgere spørger om 4,8 pct. eller 11.561 pund mere end for samme periode sidste år, hvilket er et stort hop op i forhold til en stigning på 2,7 pct. i juni.

Udgivet af: Aktiefokus