SF venter at indgå aftale med regeringen i aften

Udgivet den 27-11-1996  |  kl. 17:36  |  

SF var efter dagens møde med regeringen særdeles positive.

- Vi er meget tæt på en aftale med regeringen, og SF har fået mange krav igennem indenfor arbejdsmiljø, miljøområdet og uddannelsesområdet, hvor der blandt andet vil ske en udvidelse af kapaciteten med adskellige tusinde pladser. Der er dog fortsat et par knaster, som skal justeres i aften, blandt andet med hensyn til finansieringen, der dog ikke ventes at volde problemer, siger SF-formand Holger K. Nielsen på dagens pressemøde.

Med det foreløbige forhandlingsresultat tyder det på, at SF vil stemme for finanslovsforhandlingen, eller som forhandlerne ønsker at udtrykke det, "kan nå til enighed om en aftale".

- Vi er meget sikker på at aftalen kommer i hus i aften, og vi stemmer for, såfremt det bliver en rød/grøn aftale, siger Holger K, Nielsen og understreger, at der bliver balance på budgettet 1997 og, at forhandlinger fører til et tættere samarbejde i 1997.

Udgivet af: NPinvestordk