Siemens Gamesa fortsætter med blodrøde regnskabstal - og skifter topchef til sommer

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 07:33  |  

Vindmølleproducenten Siemens Gamesa, som indgår i Siemens Energy-koncernen, kom ud af andet kvartal af regnskabsåret 2023/24 med et underskud på 448 mio. euro svarende til 3,3 mia. kr.

I samme periode sidste år var underskuddet på 374 mio. euro, fremgår det af Siemens Energys regnskab onsdag morgen.

I gennem længere tid har Siemens Gamesa været udfordret af kvalitetsmæssige problemer, der i en længere periode har afholdt selskabet fra at sælge flere af sine store og nyeste landmøller.

Det kan også ses på ordreindgangen, som i andet kvartal faldt 75,7 pct. fra samme periode sidste år til blot 881 mio. euro.

- Som forventet faldt ordrerne kraftigt i forhold til et stærkt kvartal året før. Onshore-ordrer var fortsat påvirket af en midlertidig afbrydelse af salgsaktiviteterne for 4.X- og 5.X-møllerne. Derudover modtog offshore- og servicevirksomhederne ikke nogen store ordrer, der kan sammenlignes med samme kvartal året før, som omfattede en ordre på 1,7 mia. euro i Storbritannien, skriver Siemens Energy.

Omsætningen i kvartalet opgøres til 2314 mio. euro svarende til det fald på 4,6 pct. på årsbasis, mens driftsmarginen var minus 15,8 pct. - på niveau med sidste år.

I andet halvår venter Siemens Energy, at omsætningen i Siemens Gamesa vil ligge væsentligt over første halvår, "især drevet af den fortsatte opskalering på offshore-området."

I en særskilt meddelelse fortæller selskabet også, at Siemens Gamesas 62-årige topchef, Jochen Eickholt, stopper efter gensidig aftale den 31. juli.

- Jochen Eickholt har informeret bestyrelsen i Siemens Gamesa, at han efter gensidig aftale træder tilbage fra sin stilling som CEO den 31. juli 2024 og forlader virksomheden den 30. september 2024. Han vil blive efterfulgt af Vinod Philip den 1. august 2024, skriver selskabet.

Vinod Philips er er en del af koncernledelsen hos Siemens Energy, og hans efterfølger som Head of Global Functions (herunder IT, Purchasing, Innovation, Logistics, Project Management) vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder