Svensk FLSmidth-peer skuffer på stort set alle parametre

Udgivet den 23-10-2023  |  kl. 13:43  |  
FLSmidth

Svenske Sandvik, der konkurrerer med blandt andet danske FLSmidth inden for udstyr til mineindustrien, skuffer på stort set alle parametre i sit regnskab for tredje kvartal.

På børsen i Stockholm bliver skuffelserne dog taget med forholdsvis rolighed, da aktien handles 1,3 pct. lavere i 182,95 svenske kr. sammenlignet med 184,20 svenske kr. før regnskabet.

Herhjemme er FLSmidth-aktien gået fra en plads blandt de få stigende aktier i et eller surt aktiemarked til at være blandt de mest faldende med et minus på 2,4 pct. til 272,80 kr.

Ordreindgangen er faldet 1 pct. til 28,93 mia. svenske kr., hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 30,68 mia. svenske kr.

Omsætningen for hele forretningen er løftet med 8 pct. til 31.48 mia. svenske kr. mod ventet 31,8 mia. svenske kr.

Den justerede driftsindtjening er steget med 7 pct. til 6,31 mia. svenske kr., hvor analytikerne havde sat næsen op efter 6,43 mia. svenske kr.

Inden for Sandviks mineudstyrsdivision 'Mining and Rock Solutions' viste ordreindgangen et fald på 7 pct. målt organisk, mens salget steg 8 pct. målt organisk. Her ventede analytikerne for sidstnævnte en vækst på 9,5 pct.

Omsætningen på 16,67 mia. svenske kr. er den næsthøjeste nogensinde i divisionen med en fordeling, hvor eftermarkedsforretningen udgør 66 pct. sammenlignet med 70 pct. i samme periode sidste år. Samtidig er udstyrsforretningen øget til 34 pct. fra 30 pct.

- Efterspørgslen inden for minedrift holdt sig godt drevet af eftermarkedet. Timing af ordrer havde en negativ indflydelse på udviklingen i ordreindgangen, skriver Sandvik om udviklingen i mineudstyrsdivisionen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål