Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 10:37  |  
DSV

DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen, hvor især søfragtsforretningen har været mere ombejlet end konkurrenterne.

Det siger administrerende direktør, Jens Lund, efter transport- og logistikkæmpens regnskab for første kvartal.

- Vi har taget markedsandele across the board, og det er jo noget, når man driver forretning, som er super vigtigt, udtaler Jens Lund.

DSV's store schweiziske konkurrent Kuehne + Nagel aflagde regnskab tirsdag morgen.

Inden for luftfragt havde Kuehne + Nagel ifølge DSV's topchef den samme udvikling som den danske transportkoncern, men schweizerne har også fragt af let fordærvelige varer, såkaldte perishables.

Det er et marked, som ifølge Jens Lund ikke giver særlig meget positiv bruttoavance, og som derfor ikke er særligt interessant for DSV, der ikke har nogen aktiviteter her.

- Hvis du piller det ud, så har vi slået dem, udtaler DSV's administrerende direktør om DSV's udvikling i markedsandele inden for luftfragt.

I søfragt har DSV virkelig taget nogle markedsandele.

- De (Kuehne + Nagel ired.) estimerer, at markedet er vokset med 3 pct., og det tror vi også selv. Der er vi jo vokset 8 pct., udtaler Jens Lund om udviklingen i søfragt.

Den danske transportkæmpes topchef fremhæver også de vundne markedsandele inden for de to andre divisioner, vejforretningen, Road, og lagerforretningen, Solutions.

- Så det er jo altid dejligt at se, at kunderne synes, at det værditilbud, vi har, er relevant, og de faktisk har lyst til at vokse den volumen, som vi producerer for dem, udtaler en stærkt tilfreds Jens Lund.

VUNDNE MARKEDSANDELE DREVET AF ØGET KUNDEFOKUS

DSV's vundne markedsandele er blandt andet drevet af et øget fokus på kunderne.

- Vi har øget det kundefokus, vi har, fortæller Jens Lund, der fremhæver, at DSV er særligt stærk inden for de mellemstore kunder - de såkaldte SME-kunder.

Også med henblik på servicering af de større kunder har DSV organiseret sig lidt bedre, udtaler topchefen, der lægger vægt på, at processen med at gøre forretningen mere kundevendt har været succesfuld.

- Frem for bare at komme med et værditilbud, uden måske at have så meget kundefokus. Så prøver vi at skræddersy vores løsninger lidt bedre til kunden, siger DSV's topchef, der fortsætter:

- Dermed kan man være med til at skabe noget værdi ud over bare at lave transporten for kunden.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder