Trygs topchef ser bedring i kerneforretningen kompensere for massive vejrskader

Udgivet den 13-10-2023  |  kl. 09:03  |  
Arkiv: Foto

Forsikringskoncernen Tryg har i tredje kvartal haft usædvanligt travlt med at hjælpe kunder med vejrrelaterede skader, som gav selskabet en udgift netto på 611 mio. kr.

Ifølge administrerende direktør Johan Kirstein Brammer er selskabet meget opmærksom på, hvordan vejr og klima ændrer sig, men han har dog en tro på, at tredje kvartal, som gav det højeste niveau af vejrskader de seneste 15 år, er en "statistisk afvigelse".

- Det er virkeligt massive vejrhændelser, der rammer os. I et normalt tredje kvartal regner vi med 160 mio. kr. i vejrskader, men i det her kvartal har vi faktisk 611 mio. kr. Vi tror, at det her er en statistisk afviger.

- Vi er selvfølgelig løbende opmærksomme på, hvordan vejr og klima ændrer sig, men at vi her ser det værste vejrlig i 15 år, er ikke det samme som, at vi skal forvente det fremadrettet, siger Johan Kirstein Brammer i et interview med MarketWire efter Trygs regnskab for tredje kvartal.

Mens "vejret er, hvad vejret er", så kan Tryg glæde sig over en forbedring i den underliggende erstatningsprocent i tredje kvartal på 50 basispunkter.

- Hvis vi normaliserer for stor- og vejrskader i tredje kvartal og sammenligner med samme kvartal sidste år normaliseret, så løfter vi faktisk vores resultat med 150 mio. kr. på bunden. Det er drevet af en rigtigt stærk kerneforretning og en synergirealisering, der går godt, siger Johan Kirstein Brammer.

Forbedringen i den underliggende skadesprocent er drevet af Erhverv og Industri, mens privatsegmentet på linje med de foregående kvartaler viser en lille forværring.

- Vi formår kontinuerligt at forbedre vores underliggende lønsomhed i Industri og Erhverv, hvilket sker ved genprisning af vores kunder og fjernelse af eksponering ud i markedet i det høje industrimarked.

- Modsat ser vi i Privat en lille smule forværring, som vi har set i de seneste kvartaler, også på 30 basispunkter, som er drevet dels af den vækst, vi ser, men selvfølgelig også blandt andet af rejseforsikring, hvor vi ser en øget rejsefrekvens. Så der er plusser og minusser, men samlet set forbedrer vi lønsomheden, og det er jeg komfortabel med, at vi kan forsætte med, siger Johan Kirstein Brammer.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Svensk biotekselskab får milliardbud fra japanske Asahi Kasei
11:39 Obligationer/middag: Få og små udsving - fokus rettet mod amerikansk forbrugertillid
11:28 Aktier/middag: Vestas rider videre på gamle nyheder og Matas stiger på gode tal
11:13 Matas er klar til at indtage Norden: Vi skal gøre det vi har øvet os på i Danmark
11:10 Mærsk er steget over 40 pct. på to måneder: Knap kapacitet har sendt rater i vejret
10:55 Apples iPhone-leveringer i Kina stiger med 52 pct. i april
10:49 Finanshus ser amerikansk aktiefest fortsætte
10:10 ECB's inflationsforventninger på tre års sigt falder uventet i april
10:03 Boligentreprenøren Persimmon i modvind efter rygte om opkøb af konkurrent
09:37 Plantageselskabs bundlinje ramt af lavere bidrag fra investeringsselskab
09:16 Aktier/åbning: Matas i topform efter regnskab mens Trifork får hug for nedjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentestigning med fokus på amerikansk forbrugertillid
08:27 Matas Q4: Kicks-opkøb hjælper toplinjen og driften men koster på bundlinjen
08:25 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
08:12 Danmark: Detailsalget faldt med 0,6 pct. i april
08:00 Detailsalget faldt lidt i april
07:56 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
07:54 Aktier/tendens: Trifork og Matas kan løbe med opmærksomheden på stille dag
07:45 Råvarer: Oliepriserne stiger på efterspørgselsforventnigner i USA
07:07 Trifork ser "vedvarende sløvt forretningsmiljø" og nedjusterer forventningerne