Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 08:44  |  

Vindmølleproducenten Vestas er torsdag morgen kommet med regnskab for første kvartal. Her er hovedpunkterne:

- Omsætningen faldt i første kvartal til 2681 mio. euro fra 2829 mio. euro i samme periode sidste år. Det var overraskende for for analytikerne, som havde estimeret 2977 mio. euro.

- Den lavere omsætning end ventet smitter også af på de efterfølgende poster i regnskabet.

- Driftsresultat, EBIT, før særlige poster viser et minus 68 mio. euro, hvor analytikerne havde ventet et plus på 25 mio. euro efter positive 40 mio. euro sidste år.

- På bundlinjen kan Vestas desuden fremvise et minus i første kvartal på 75 mio. euro, mens forventningen hos analytikerne var et minus på 5 mio. euro.

- Vestas fastholder forventningerne til hele 2024 om en omsætning på 16-18 mia. euro og et driftsmargin før særlige poster på 4-6 pct.

- Ordreindgangen i første kvartal endte på 2300 megawatt. Det er 30 pct. under niveauet i samme kvartal sidste år, som var et stærkt ordrekvartal og inkluderede en stor brasiliansk kontrakt på 1,3 gigawatt.

- På forhånd havde Vestas annonceret 1503 megawatt i landmølleordrer i kvartalet. Summen af ikke-offentliggjort ordreindgang på landmølleordrer var dermed på 797 megawatt. Det er lidt mere end det niveau, som analytikerne havde regnet med på 735 megawatt.

- Landmølleordrerne blev indgået til en gennemsnitlig pris på 0,97 mio. euro per megawatt, hvilket er på niveau med konsensus hos analytikerne.

Tabel over Vestas ' regnskab for første kvartal 2024:

mio. euro Q1 '24: Q1' 23 (e): Q1' 23: FY '23: FY '24 (e) FY '25 (e) FY '26 (e)
Omsætning 2681 2977 2829 15.382 17.150 20.413 22.657
- Onshore 1663 1924 1785 10.680 12.247 14.177 15.088
- Offshore 116 213 238 1134 1113 2159 3170
- Service 902 848 806 3568 3790 4077 4399
Bruttoresultat 244 316 188 1283 2159 3074 3598
Bruttomargin (i %) 9,1 10,6 6,6 8,3 12,6 15,1 15,9
EBIT f.s.p -68 25 40 231 888 1737 2161
EBIT-margin f.s.p. (i %) -2,5 0,8 1,4 1,5 5,2 8,5 9,5
Resultat før skat -105 -1 31 102 780 1637 2076
Resultat efter skat -75 -5 16 78 591 1239 1569

(e) = estimat indsamlet af Vestas blandt op til 25 analytikere per 26. april.

Vestas ' forventninger til 2024

mia. euro Ved Q1 '24 Ved FY '23
Omsætning 16-18 16-18
EBIT-margin f.s.p (i %) 4-6 4-6
Investeringer 1200 1200

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

14:12 Parkens bundlinje viger trods fremgang på toplinjen: Transferudgifter trækker ned
13:55 Valuta: Dollar tager lidt af det tabte tilbage
13:52 Vestas indgår en betinget aftale for havvindprojekt på 1 GW i Nordeuropa
13:42 Europa/aktier: Optimismen ebber ud i Europa efter melding fra ECB
12:19 Sydbank sænker renten på boliglån og flere andre lånetyper
12:17 FLS får højere kursmål hos Nykredit
11:55 Obligationer/middag: Renten kravler op mod udgangspunktet
11:40 Aktier/middag: Bavarian til vejrs efter smitteadvarsel i USA
11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start